magasinet-rus.dk

Forside Alkoholkultur Børn og Unge Unge står af, når det bliver unormalt

Unge står af, når det bliver unormalt

Udskriv

 

 

Systematisk forebyggelse, underbygget af lovgivning, kan få unge til at ændre adfærd

I år 2000 kunne elever i folkeskolen for sidste gang gå ind i et tilrøget lokale på skolen, og tage sig en cigaret i skoletiden. Dengang røg knap hver sjette niendeklasses elev hver dag, og hver tredje elev røg en gang imellem. I dag er rygning helt forbudt på landets skoler, og blandt de 15-årige er det kun hver tiende, der ryger hver dag og hver fjerde, der ryger en gang imellem.

Et markant fald, der vidner om en kultur- og en holdningsændring omkring tobakken, som ikke er kommet af sig selv. Bagved ligger et stort forebyggelsesarbejde, som underbygget af lovgivning har ændret en usund vane blandt landets unge.

Poul Dengsøe Jensen har siden år 2000 arbejdet med forebyggelse af rygning i Kræftens Bekæmpelses projekt Børn Unge & Rygning, og hans erfaring er, at det mest virkningsfulde man har gjort mod unges rygevaner er, at gøre det mindre normalt at ryge blandt voksne. For når noget bliver unormalt i voksenkulturen, holder de unge også op med at gøre det.

- I Kræftens Bekæmpelse tænker vi meget i at påvirke den kontekst, de unge bevæger sig i. Over for børn og unge handler det om at fjerne cigaretten fra de miljøer, de færdes i, og dermed signalere, at rygning ikke er normal adfærd. Jo flere restriktioner man sætter, desto stærkere bliver signalet om, at det ikke er normalt at ryge, siger Poul Dengsøe Jensen.

Sigt lidt højere
Hos Kræftens Bekæmpelse har man den holdning, at loven ikke behøver at afgøre, hvor højt overliggeren skal sættes. Den kan altid sættes en smule højere. Da den første rygelov i 1995 dikterede, at rygning skulle foregå i et rygerum, gik Kræftens Bekæmpelse for eksempel i dialog med en række skoler, og fik lavet aftaler om, at eleverne skulle helt udenfor, hvis de ville ryge. På efterskolerne, hvor eleverne stadig gerne måtte ryge på deres værelser, skabte organisationen en debat, der rykkede holdningerne så meget, at over halvdelen af skolerne i dag er helt røgfri for eleverne.

- Vi har hele tiden følt, at de danske beslutningstagere har været bagud i forhold til folkestemningen. Det ser ud til, at man har været bange for at træde nogen over tæerne. Politikerne er meget tilbageholdne, og de lader sig let forvirre af det mindretal, der altid råber op og skaber polemik, siger Poul Dengsøe Jensen.

En Gallupundersøgelse, som Kræftens Bekæmpelse fik foretaget i 2007 op til den seneste revidering af loven om røgfri miljøer, bakker op om det synspunkt. For mens der i befolkningen var stemning for at stramme loven yderligere og indføre totalforbud mod rygning på skoler og efterskoler, trak politikerne i land og lagde en knap så stram linje, så man stadig må ryge uden for på skolernes område.

Forebyggelsesarbejdet er en balancegang, hvor man skal prøve at gå lidt længere end lovgivningen, men ikke så langt, at man taber befolkningens velvilje, mener Poul Dengsøe Jensen.

- Da vi begyndte at tale for røgfri miljøer, turde vi ikke foreslå, at skolerne skulle være helt røgfri. I stedet talte vi om, at lærere og elever skulle prøve at finde nogle steder udenfor, hvor de kunne ryge. Dengang var vi med i dialogen om rygerum, men i dag er rygerum et decideret fy-ord i vores regi. Men man er nødt til at starte et sted, siger han.

På den måde rykkes grænsen hele tiden og næste skridt i forhold til at fjerne cigaretterne fra unges miljø berører også de voksne. Kræftens Bekæmpelse har nemlig som mål, at rygning skal forbydes helt, alle steder hvor børn og unge færdes - også på lærepladser.

- Det er en af de virkelig ømme tæer at røre ved, for hvad så med det voksne personale på institutionerne? Kan man tillade sig at røre ved deres frihed? Det er den kamp, vi skal ind at kæmpe nu, fortæller Poul Dengsøe Jensen.

Vigtigt at få forældrene med
Samarbejdet med institutioner og virksomheder er et led i de seneste ti års strategi hos Kræftens Bekæmpelse, hvor man er gået bort fra tanken om, at oplysning løser problemerne. Efter 30 års oplysningskampagner uden mærkbare resultater på antallet af rygere, konstaterede man i organisationen, at den gamle tanke om, at det oplyste menneske tager de gode valg, ikke holdt vand.
- Vi skal ikke stoppe med at oplyse, men vi er nødt til at gå mere aktivt til værks, og det hjælper ikke, at Kræftens Bekæmpelse går ud og siger FY. Vi skal have nogen til at formidle budskabet på en fornuftig måde. Det handler om at komme i dialog med de miljøer, hvor de unge færdes, og få dem til at oprette tiltag. Det er den sti, vi går af nu, og det er helt sikkert også derfor, at vi har oplevet det fald, som vi har.

Et nyt indsatsområde i Kræftens Bekæmpelses kamp mod unges rygning er forældrene. I et tre-årigt projekt, hvor folkeskoler i 17 kommuner deltager, får skoleelever i 7. – 9- klasse mulighed for at forhandle en ikke-ryger-kontrakt med deres forældre, hvor begge parter skal yde noget. Målet er dels at træne de unge i at sige nej til tobakken og dels at engagere forældrene i, at de unge ikke begynder at ryge. Kræftens Bekæmpelse har fået trykt kontrakter, hvor børnene sammen med forældrene formulerer aftaler, der forpligter begge parter. Barnet kan for eksempel forpligte sig ikke at ryge hele næste skole år, mens forældrene kan støtte barnet ved at skrive under på, at hjemmet skal være røgfrit, eller at der ikke må ryges i bilen. På den måde oplever barnet ikke at stå alene med opgaven, forklarer Poul Dengsøe Jensen.

I løbet af de næste tre år vil Kræftens Bekæmpelse følge de unge og sammenligne dem med en gruppe unge, der ikke har været udsat for samme intervention.

- Hvis tiltaget har succes, håber vi, at det kan bliver båret ud til resten af landet. En succes vil være, hvis det lykkes at nå ud til forældrene, uden at de føler, at vi træder dem over tæerne, siger Poul Dengsøe Jensen.

 

Nyt projekt om alkoholforebyggelse hos Kræftens Bekæmpelse
Kræftens Bekæmpelse sætter med et nyt femårigt forebyggelsesprojekt fokus på alkohol.

Projektet hedder Unge & Alkohol, og organisationen har sat som mål at udskyde unges alkoholdebut og bekæmpe storforbrug og bingedrinking blandt de 16-25-årige.
Som et første skridt vil Kræftens Bekæmpelse kortlægge den allerede eksisterende alkoholforebyggelse blandt unge i Danmark.
Med udgangspunkt i erfaringerne fra tobaksområdet har organisationen planer om projekter med intervention, forælder-kontrakter og at udvikle undervisningsmateriale.