magasinet-rus.dk

Forside Alkoholkultur Børn og Unge Drukspiral i medierne

Drukspiral i medierne

Udskriv

Medierne afspejler en alkoholkultur, som findes i forvejen, men samtidig er de med til at forstærke og legitimere den, mener lektor i journalistik.

”Drik dig i hegnet for en hund”, ”Drik dig ned på voksen og værdig vis” eller ”Drik igennem med Helena Christensen”. Hjemmesider og livsstilstillæg som Berlingskes Louise Wolff fra DR brækker sig i wcAOK og Politikens I Byen bringer med jævne mellemrum udførlige guider til, hvor man bedst, hurtigst og billigst får sig en gedigen brandert.
Men drukguiderne er et redaktionelt problem i et land, hvor alkohol udgør et betydeligt problem for samfundet, siger lektor i journalistik ved Roskilde Universitet Michael Bruun Andersen, da Magasinet RUS viser ham for en række eksempler. Aviserne lever ikke op til deres samfundsmæssige ansvar, mener han.

- Der er i høj grad tale om guides, der taler til de unge, og der er ingen tvivl om, at pressen her er med til at legitimere en drukkultur blandt de unge. Det er en spiralbevægelse, for selvfølgelig afspejler medierne en kultur, som findes i forvejen, men de er samtidig med til at forstærke den på en måde, som man aldrig ville gøre på andre samfundsmæssigt problematiske områder, for eksempel med tobak eller med stoffer, siger Michael Bruun Andersen.

Skal tiltrække de unge
Drukjargonen er ikke at finde i dagbladenes første sektioner, hvor alkohol som oftest behandles, når der kommer en ny rapport, der viser, at danske unge drikker for meget, eller når journalister skriver om misbrug. Men den seriøse tone i hovedaviserne står i skarp kontrast til tonen, når man kommer om i avisens tillæg. Her omtales druk meget ofte ukritisk og positivt. Forklaringen er ifølge Michael Bruun Andersen, at aviserne i tillæggene lægger de kritiske briller til side, fordi de har brug for at sælge annoncer og tiltrække en ung læserskare.

- Her er tale om kommerciel journalistik, som er knyttet til en ung målgruppe, og et af grundproblemerne med den slags journalistik er, at der er en kraftig tendens til at stryge læseren med hårene. Man indtager de samme holdninger, som målgruppen for at få den til at læse. Men det er dårlig redaktionel policy, når man ligefrem guider læserne ind i en problematisk alkoholkultur, siger Michael Bruun Andersen.

Ikke kun i guider
Omtale af bagstiv Mikkel Hansen efter EM i håndboldDet er ikke kun i bylivsguiderne, at journalister vælger at slå på alkohol, når de skal fange læseren eller seeren. Da herrelandsholdet i januar vandt guld ved EM i håndbold, var et af de mest stillede spørgsmål fra journalisterne bagefter, om spillerne skulle drikke, når sejren skulle fejres.
Spørgsmålet blev stillet så mange gange, at det fik nyhedschef på B.T. Casper Hjorth til at skrive en kritisk leder om sportsjournalisters fokus på alkohol.

I efteråret 2011 bragte Avisen.dk en nyhed om en undersøgelse, der viser, at medarbejdere, der ses med kollegerne i fritiden, har det bedre på arbejdet, end medarbejdere, der ikke gør. Avisen.dk valgte overskriften ”For få fyraftensøl dræber arbejdsglæden”, selv om undersøgelsen ikke nævnte noget om alkohol. I løbet af få timer blev historien citeret på en række medier uden at nogen studsede over den manglende sammenhæng mellem overskrift og indhold. DR viderebragte historien på sin hjemmeside med et billede af tre personer i nissehue og med snapseglas i hånden.
Hope Alkohol klagede over den uheldige sammenkobling til lytternes og seernes redaktør hos DR Jacob Mollerup, men fik ikke medhold i klagen.
"Overskriften og billedteksten må ses som et forsøg på at være morsom og afspejler kun dårligt artiklens samlede indhold. Selve artiklen er imidlertid en retvisende gengivelse af artiklen fra Avisen.dk,” svarede han.

På TV bliver druk og alkohol også hyppigt brugt som en reference, når journalister skal skabe en god stemning i studiet.
I Melodi Grand Prix 2012 bragte DR1 et to minutter langt underholdningsindslag, hvor den underliggende historie er, at værterne går i byen i Jomfru Ane Gade i Aalborg og ender med at værten Louise Wolff ’kastede op’ i et toilet.

AOK: Vi skriver om det, der findes

"Man kan stille det lidt hardcore spørgsmål, om staten skal understøtte medier, som undergraver de statslige initiativer på alkoholområdet" Michael Bruun Andersen, lektor i journalistik, RUC.

Et af de livsstilstillæg, der ofte bringer positive omtaler af druk og guider til, hvor det kan foregå, er Berlingskes AOK, og her er redaktør Lars Rix uenig i kritikken. Han mener, at bladet har en nuanceret dækning af bylivet.

- Jeg synes, vi er relativt mådeholdne med at behandle det stof. Det er klart, vi skriver meget om byliv og hvad der åbner af nye barer og restauranter, og på det seneste har vi også skrevet en del om de nye discountbarer, som åbner rundt omkring i København, men jeg synes faktisk, at vi prøver at behandle det med en vis distance, siger Lars Rix.
Han mener ikke, at avisernes omtale er med til at skabe en drukkultur.

- Vi afspejler helt klart en kultur, som er en del af virkeligheden i København. For eksempel er der på det seneste dukket en del såkaldte gratisbarer op i København, og det skriver vi selvfølgelig om, og det er klart, at druk indgår, når man skriver om den slags barer, for det er en væsentlig del af deres koncept, siger Lars Rix.

- Det er klart, at vi ind imellem spiller på alkohol, når vi vælger overskrifter til bylivsstoffet. Alkohol indgår som en vigtig del af mange folks måde at gå i byen på. Vi skriver ikke, at det er ok, at drikke sig skidefuld, og vælte rundt i København, men vi vil ikke afholde os fra at vinkle på druk. Det bliver behandlet på samme måde som alle mulige andre emner, siger han.

Citat er ingen undskyldning
På AOK’s hjemmeside kan man se en af de nye ”gratisbarer” omtalt under overskriften: ”Det fede er, at du kan drikke dig stiv for 100 kr.” Overskriften er et citat fra en af barens ejere, og derfor mener Lars Rix ikke, at avisen med den artikel guider til druk.

- Så længe det ikke er os, der er afsenderen, mener jeg, at det er sobert. Vi beskriver det sprog, som folkene bag stedet bruger. Så det mener jeg er i orden. Det var noget andet, hvis det var os, der sagde ”her kan du drikke dig stiv, uden at det koster noget”. Det ville være over grænsen, siger Lars Rix.

Lektor i journalistik Michael Bruun Andersen mener imidlertid, at der er grund til selvransagelse i medierne.
Medierne har ikke kun til opgave at tjene penge til ejerne. De har også et ansvar over for samfundet, som rækker ud over at tilfredsstille en annoncevenlig målgruppe, siger han.

- Det er et redaktionelt problem at tørre den af på kilden, for det er journalisten, der vælger historien og vinklen. Det holder ikke en meter at gemme sig bag, at overskriften skrives som et citat. Det er kommerciel journalistik, som pleaser målgruppen og undskylder sig med, at den afspejler kulturen, uden at tænke på, at man er med til at legitimere og understøtte den. De kunne jo også vælge at guide målgruppen ud af drukkulturen i stedet for ind i den, siger Michael Bruun Andersen.

- Medierne bør gribe i egen barm og stille sig selv det spørgsmål, om det er en redaktionel opgave at guide folk til at drikke så meget som muligt og slå det hen som sjov og god service. Man kan stille det lidt hardcore spørgsmål, om staten skal understøtte medier, som undergraver de statslige initiativer på alkoholområdet, siger Michael Bruun Andersen.

Artikel fra Magasinet RUS, 1/2010 som udkom 23.3.2012