magasinet-rus.dk

Forside Synspunkt Forebyggelse Med venlig hilsen alkoholindustrien.

Med venlig hilsen alkoholindustrien.

Udskriv

Det er tankevækkende, at undervisningsmaterialer om alkohol udvikles og udsendes af alkoholindustrien.

Det er også tankevækkende, at al forskning viser, at den slags materialer ikke får de unge til at drikke mindre.

GODA , som er finansieret af  Foreningen af danske spiritusfabrikanter og vin- og spiritusorganisationen i Danmark, udgav i august 2009 undervisningsmaterialet:  'Alkoholdialog. Undervisningsmateriale om unge og alkohol'.
Materialet er målrettet de ældste klassetrin i grundskolen og ungdomsuddannelserne, med informationer om alkohol og dets virkninger og ideer og bud på, hvordan man kan undervise i  emnet alkohol ,- ideer som er velkendte og anvendte af undervisere gennem årene.
Så langt så godt - men det er da tankevækkende, at undervisningsmaterialer om alkohol  til brug i landets skoler udvikles og udsendes af alkoholindustrien.
Alkoholindustrien giver udtryk for, at den er interesseret i at ”fremme den gode alkoholkultur for derigennem at modvirke og reducere misbrug.”
Hvad der menes med den gode alkoholkultur kan være vanskeligt at definere, ligesom det også  kan være vanskeligt at  præcisere, hvornår brug bliver til overforbrug,  bliver til skadeligt forbrug , bliver til afhængighed.
Men er oplysning overhovedet et virksomt middel i forhold til at fremme den gode alkoholkultur?

Hvorfor gør de ikke som vi siger?

I 1962 angav 2% af de  15-17årige, at de drak alkohol.  I dag angiver 2% af de 15-17årige, at de ikke drikker alkohol.
I en stor del af samme periode har vi oplyst og givet viden om alkohol , kulturen og skadevirkningerne. Og skolerne har gjort det engageret og godt, involveret forældrene, og hele tiden været på jagt efter nye vinkler og metoder i det oplysende arbejde.

En verden fuld af alkohol
Samtidig er den virkelighed, der møder de unge, når de bevæger sig uden for skolen, en verden hvor alkohol fylder rigtigt meget:
•     De ser et voksensamfund, der drikker alkohol på en måde, som var det en biologisk nødvendighed. Og hvor det i Danmark er vanskeligt at forestille sig tider og steder, hvor det ikke er acceptabelt  at drikke alkohol.
•    De ser reklamer overalt, der sammenkæder alkohol med et muntert og  socialt  liv, sundhed, sport og succes.
•    De ser lave priser med masser af gode tilbud på alkohol, som man kan have svært ved at sige nej til.
•    De oplever aldersgrænser, som ikke tages alvorligt, og hvor skiltene ved supermarkedets kasse oplyser,  at det er forbudt at sælge tobaksvarer til unge under 18 år, men alkohol der er under 16.5% kan man købe når man er 16 år. I manges bevidsthed signalerer det, at tobak er et  meget  farligere stof  end alkohol.

Det er den virkelighed, det forebyggende arbejde, der fylder børnene og de unge med viden, diskuterer ansvar, venskab, tolerance o.s.v., er oppe imod.
Som en god kollega engang udtrykte det: ”Oplysning om alkohol  kan sikre, at de unge  ikke kvajer sig mod bedre viden.”
Og kan den så meget andet?

De ved det godt
For hver gang det går galt og den enkelte har dårlige oplevelser med druk, er det jo ikke fordi de ikke vidste bedre. Nutidens unge har stor viden om alkohol og de risici der er forbundet med at drikke, men vore handlinger er ikke altid lige hovedstyrede ,og slet ikke når vi har drukket alkohol.
Så derfor skal vi lytte til og bruge den forskning, der er inden for forebyggelsesområdet.

For eksempel professor Thomas Babor, University of Connecticut, som i sin gennemgang af alkoholpolitiske virkemidler i 'Alcohol: No ordinary commodity' skriver:
- De mediekampagner som statslige myndigheder og andre organisationer fører frem, hvor der opfordres til ansvarligt drikkeri, advares mod farerne ved at køre spirituspåvirket og lignende emner, er en ineffektiv modgift til de højkvalitative  alkoholpositive budskaber i form af betalte annoncer, som vises betydeligt oftere i massemedierne.

Og konkluderende skriver han:

- Kort sagt, oplysnings- og overtalelsesstrategier tenderer til at have en i bedste fald begrænset effekt . og i tilfælde af positiv effekt, er den ikke vedvarende. Det er ikke effektivt at nøjes med oplysning og overtalelse af den enkelte borger, hvis man ønsker en ændring af borgernes alkoholvaner. Man må samtidig ændre på de bredere rammer.

Det her virker

I følge Babor handler de bredere rammer blandt andet  om:
•    Tilgængelighed,- herunder åbningstider for salg af alkohol, antallet af udskænkningssteder etc.
•    Aldersgrænsen for køb af alkohol sat op til 18 år
•    Højere afgifter på alkohol
•    Forbud mod reklamer
•    Oplysningskampagner som skærper befolkningens bevidsthed om de skader alkohol kan medføre

Disse tiltag kræver en politisk stillingtagen og vilje, som er væsentligt mere indgribende end til ureflekteret at gentage, at vi skal give viden og på den måde løse problemet.  Det gør vi, og det har vi gjort i årevis.

Danskerne accepterer reguleringer
I 2009 udgav Mandagmorgen og TrygFonden undersøgelsen ”Fremtidens alkoholpolitik ifølge danskerne.”

Her fremgår blandt andet, at flere forbud og reguleringer i forhold til børns og unges omgang med alkohol accepteres af et flertal af danskerne.
Og med  de seneste tal  (Sundhedsstyrelsen 2012) om de kommunale omkostninger forbundet med overforbrug af alkohol, skulle der være al mulig belæg for at gå andre og nye veje med henblik på at mindske de alkoholproblemer, der koster så mange ulykkelige og forspildte liv.

Alice Malling Thaarup har arbejdet med behandling og forebyggelse af alkoholproblemer i mere end 30 år, bl.a. som leder af Region Nordjyllands forebyggelsesafdeling.  Hun har også været formand for alkoholgruppen i Sund By Netværket og formand for alkoholpolitisk Forum. Trods pensionering er hun stadig særdeles aktiv på alkoholforebyggelsesområdet.