magasinet-rus.dk

Forside Forebyggelse National Forebyggelsens balancegang

Forebyggelsens balancegang

Udskriv

God forebyggelse balancerer mellem individets frie ret og fællesskabets interesser -samtidig med at den virker, mener ny leder af den borgerrettede forebyggelse, Jette Jul Bruun.

Jette Jul BruunDen 1. september i år satte Jette Jul Bruun sig i lederstolen i den nyoprettede enhed for Borgerrettet Forebyggelse hos Sundhedsstyrelsen. Oprindeligt uddannet som antropologog med hele sit faglige liv centreret omkring forebyggelse har hun et grundigt kendskab til menneskelig adfærd og de interventioner, som kan ændre en sundhedsskadelig livsstil, både hos den enkelte og i hele befolkningen.

Det skal virke
I forebyggelseskredse er Jette Jul Bruun blandt andet kendt fra en tidligere ansættelse hos Sundhedsstyrelsen, hvor hun var med til at sætte evidens, dokumentation og strategisk forebyggelse højt på dagsordenen.  Den del af hendes cv giver ifølge RUS’ kilder anledning til forhåbninger lokalt, hvor man i disse år føler sig presset af benhårde økonomiske prioriteringer og politiske spørgsmål som:  ’kan I dokumentere at det betaler sig med al den forebyggelse?’
Spørgsmålet herfra lyder derfor: Vil hun sætte gang i projekter, som kan sikre den dokumentation?

- Selvfølgelig skal det virke, det man gør, og Sundhedsstyrelsen vil naturligvis stå bi med at holde øje med evidens, formidle viden, sætte dagsorden og sikre metodeudvikling, siger Jette Jul Bruun, som understreger, at det er  meget komplekst at arbejde med evidens på forebyggelsesområdet. Det er bredere og har ikke samme karakter som når man taler om evidens i behandlingsindsatsen.

Det faglige skyts
Hun er ikke blind for, at der kan lægges mange forskellige prioriteringskriterier ned over forebyggelse, herunder en økonomisk betragtning. Derfor skal det faglige skyts være fuldstændig på plads.

- Man skal til enhver tid kunne sige: der dør mennesker af tobak, der dør mennesker af alkohol – og det kan vi gøre noget ved. Man må også som fagperson holde fast i, at der er grund til at beskæftige sig med raske mennesker for at holde dem raske eller rykke lidt på deres adfærd, fordi det betaler sig på lang sigt, både når det handler om livskvalitet og når man tænker samfundsøkonomisk, siger hun
Samtidig advarer hun dog også mod, at fagfolk benytter sig af en alt for snæver økonomisk argumentation med costbenefit som udgangspunkt.

Et fælles ansvar
- Det er vigtigt at huske, at når vi er en del af et velfærdssamfund, så er vi afhængige af hinanden. Vi deler arbejdsmarked, sundhedssystem osv. Forebyggelse og sundhedsfremme bliver dermed en sag for fælleskabet, siger Jette Jul Bruun
Hun henviser til, at der er en rigtig stor del af vort velfærdssamfund, hvor man ikke regner efter om ting kan betale sig  fra en økonomisk vinkel.  I stedet siger man ’det er sådan vi gerne ser vores samfund’.
- Forebyggelse handler jo også om omsorg og at sikre borgerne de samme muligheder for sundhed. Samtidig må vi som fagfolk forstå og respektere, at der er politiske forskelle på, hvor meget man vil gribe ind i menneskers liv for at forfølge fællesskabets interesser.
Den gode forebyggelse må derfor kunne balancere ordentligt mellem fællesskabets interesser og den enkeltes frie ret, mener Jette Jul Bruun, og konstaterer, at de to ting ikke altid er sammenfaldende.
- Der er også forskel på de forskellige risikofaktorer, hvor meget de betyder for helbredet og hvor indgribende det er for den enkelte, at man rører ved dem. For eksempel er det jo ikke nær så indgribende at lave rammer, som opfordrer til fysisk aktivitet – som det er at ’pille’ ved en psykisk sygs cigaretter gennem rygeforbud.

Virkemidlerne

Jette Jul Bruun blev leder af Borgerrettet Forebyggelse i Sundhedsstyrelsen den 1. september. På CV’et står bl.a. en uddannelse som antropolog, ansættelse som forebyggelseskonsulent, et par år i Sundhedsstyrelsen som konsulent med strategisk forebyggelse samt chef for folkesundheden i København. Inden ansættelsen i Sundhedsstyrelsen nåede hun desuden at være udviklingschef hos Statens Institut for Folkesundhed.
Jette Jul Bruun er 44 år.

Der sker hele tiden bevægelser i samfundet, som ændrer på balancerne og som har betydning for, hvilke interventioner, man vil acceptere i forebyggelsen. Som eksempel nævner Jette Jul Bruun årets Uge 40-kampagne – ’Sæt proppen i og lad dit lys brænde længere’ – som et godt eksempel på en kampagneform, man ikke tidligere har set alkoholområdet. Den var langt mere alvorlig og udfordrende, end tidligere kampagner.
- Hvor vi tidligere brugte humor og fest som kommunikationsform i uge40-kampagnen har vi i år valgt en større stilfærdighed og alvor.   Man har efterhånden en stor viden om f.eks. kræft og alkohol, som skal formidles – og den viden kræver en alvor. Kommunikationen bliver stilfærdig og handler om liv og død. Ikke om du vil ha’ en mere eller mindre sjov fest.

En politisk beslutning
Selv om kampagner som virkemiddel ofte kritiseres for ikke at nå ud til dem, det egentlig drejer sig om, er Jette Jul Bruun ikke et øjeblik i tvivl om, at det nytter at skabe opmærksomhed gennem kampagnerne.
- Se bare på tobaksområdet, hvor det nu er kendt viden, at man bliver syg af rygning og flere er  holdt op med at ryge. På alkoholområdet har vi en masse viden om sammenhæng mellem sygdom og alkohol – og den viden skal vi have ud og arbejde mellem danskerne. For vi ved fra undersøgelser, at de færreste er klar over den sammenhæng.
Andre interventioner, som man ved virker, handler om tilgængeligheden til alkohol. Man kan ifølge Jette Jul Bruun arbejde med det på mange måder, men også her handler det om at finde en balance.
- Det er kendt viden at det virker at sætte prisen i vejret, fjerne alkoholreklamerne og begrænse salgsstederne. Men hvor vil man lægge snittet mellem den enkelte og samfundet? Hvornår er det et fællesskabsanliggende og hvornår vil vi som fællesskab gerne betale prisen for at give mennesker deres egen frihed?  Den beslutning træffes ikke i Sundhedsstyrelsen, men af politikerne.

Kommunalt potentiale
Sundhedsstyrelsens uge 40 kampagneMed sin kommunale erfaring i bagagen er Jette Jul Bruun meget optaget af det kæmpe-potentiale der er i tværgående forebyggelse og sundhedsfremme i de kommunale forvaltninger. Sidste år foretog Sundhedsstyrelsen en  afsøgning af, hvad er der af muligheder i den kommunale portefølje for at hæfte nogle ’sundhedskroge’ ind i kontakten til borgerne. Det er resulteret i en rapport, Sundhed på tværs, som følges op med en konference her i december.
–  Rapporten gennemgår alle de kommunale forvaltningsområder samt de respektive love for at se på muligheden for at tænke sundhed på tværs. Kommunernes berøringsflader til borgerne er jo enorme. Tænk en udfordring det er, at få hele driftsorganisationen og alle berøringsflader til at være sundhedsfremmende og udnytte de faglige miljøer. Der er tusinde små skruer at skrue på, mens borgerne er raske og sunde, så de forbliver raske og sunde, siger Jette Jul Bruun.

Forebyggelse i felten
Jette Jul Bruun er blevet leder for den del af Sundhedsstyrelsen, som skal bidrage med at styrke folkesundheden. Hendes erhvervserfaringer spænder bredt på området, men hvad kan hun hente i sin baggrund som antropolog?
- Jeg tænker selv, at man aldrig holder op med at være antropolog. Jeg er uddannet i en basal samfundsvidenskabelig metode, men har også med, at ’verden kan se anderledes ud end jeg lige tror’, siger hun og peger på, at det giver en stor lydhørhed overfor andre måder at tænke på og en forståelse for, hvorfor mennesker gør, som de gør.
- I antropologien noterer man sig hvordan ting rent faktisk hænger sammen og lader sig ikke nøje med, hvordan man tror, de hænger sammen. Antropologien kan rumme mange forskellige former for rationalitet. Den tilgang tror jeg, er god at have med på forebyggelsesområdet, siger Jette Jul Bruun.

Borgerrettet Forebyggelse er den faglige enhed i Sundhedsstyrelsen, der ved en sammenhængende og systematisk indsats skal bidrage til at styrke folkesundheden. Det sker blandt andet gennem indsatser for forebyggelse på væsentlige områder som rygning, alkohol, overvægt, ernæring og fysisk aktivitet.
Sundhedsstyrelsens strategi og samlede indsats med borgerrettet information - herunder kampagner - er forankret i enheden. Derudover ligger her en særlig opgave i at yde faglig assistance til Indenrigs- og Sundhedsministeriet om den borgerettede forebyggelse.
Kilde: Sundhedsstyrelsen