magasinet-rus.dk

Rationel forebyggelse

Udskriv

Unik dansk forskning giver ny viden om sygdommen alkoholisme, som 140.000 danskere lider af.

Det har længe været kendt, at alkoholisme til en vis grad ’går i familier’ og kan være en trist arv fra fader til søn. Nu har ny dansk forskning afdækket andre faktorer i drengenes liv, som kan gøre dem mere udsatte for at udvikle alkoholisme.

-  Vores undersøgelser, som følger en gruppe drenge fra fødsel til 40 års alderen viser, at der er en række andre faktorer som også spiller ind.  Der er både tale om arv og miljø. Hos en søn af en alkoholiker øger genetikken formentlig sårbarheden, men misbruget provokeres frem af de øvrige faktorer, fastslår overlæge Joachim Knop, som netop er blevet doktor på en disputats, som samler resultaterne af fyrre års forskning i alkoholisme.

Ikke kun genetik
Inspirationen til forskningsprojektet kom fra danske studier i adoptivbørns risiko for at udvikle alkoholisme.

- Studierne viste, at  bortadopterede drenge, hvis biologiske far havde svær alkoholisme, havde 3-4 gange forøget risiko for at udvikle alkoholisme,  selv om der ikke er alkoholisme i det nye hjem. Det var kontroversielt og pegede jo meget i retning af genetiske årsager til alkoholisme, fortæller overlæge Joachim Knop.

Han og hans kollegaer ønskede at grave dybere i årsagerne og designede et  projekt, som er blevet et af de mest omfattende forskningsarbejder om alkoholisme herhjemme.

Forskerne fulgt to grupper drenge fra fødsel til fyrre års alderen. Den ene gruppe var sønner af alkoholiske fædre, den anden gruppes fædre var ikke-alkoholiske. (Se også fakta-boks).

- De mange data, som er indsamlet, giver solid dokumentation og underbygget viden om, hvilke faktorer, man skal være opmærksom på i forhold til risikoen for at udvikle alkoholisme, forklarer Joachim Knop.

Omkring fødselstidspunktet er det faktorer  som lav fødselsvægt, tidlig ophør af amning, manglende tilførsel af K-vitamin og forsinket udvikling.  I skoletiden spiller rastløs adfærd og ADHD en påviselig rolle hos de drenge i undersøgelsen, som udvikler alkoholisme.

Tidlig opsporing
Joachim Knop har specielt været optaget af at finde frem til forskellene mellem drengene før alkoholforbruget for alvor satte ind i 14-15 års alderen.  Det har givet et ret præcist billede af, hvor tidligt man vil kunne opspore en dreng  med risiko for udvikling af alkoholisme.

-  Lille Peter i første klasse, som er udisciplineret og rastløs, som startede livet med lav fødselsvægt og tidligt ammeophør – og som har en far, som har været i psykiatrisk behandling for alkoholisme. Den lille dreng vil med næsten 80% sikkerhed  udvikle alkoholafhængighed senere i livet, hvis man ikke gør noget,  konstaterer Joachim Knop.

Han ved godt, at det kan være etisk kontroversielt at pege på en syv-årig og forudsige hans liv som alkoholiker. Men hvis antallet af alkoholafhængige skal bringes ned fra det – gennem mange år – konstante antal på omkring 140.000, fortrinsvis mænd er en tidlig, individuel indsats  nødvendig, mener Joachim Knop.

Rationel forebyggelse
- Lille Peter har brug for en tidlig og massiv indsats. Han er i højrisiko. Ham skal vi passe godt på og hjælpe  med al den professionelle kunnen, vores samfund kan byde på. Han skal ikke smides ud af skolen, han skal have pædagogisk støtte, hans ADHD skal behandles - og når han bliver ældre skal han støttes i at fastholde et uddannelsesforløb og begå sig på arbejdsmarkedet.

Joachim Knop bruger udtrykket rationel forebyggelse om denne individuelle tilgang til forebyggelse, fordi den bygger på evidens fra forskningen og målretter ressourcerne.

- Der er en eller to drenge i hver klasse, som ligner Peter og har brug for individuel forebyggelse –  det er dem, man bør målrette ressourcerne på, hvis man vil bringe antallet af alkoholister ned.

Alkoholisme kan gradbøjes
Forskningsprojektet har også givet helt ny viden om, hvordan alkoholisme udvikler sig.

- Alkoholisme har hidtil været betragtet som en fremadskridende kronisk sygdom, hvor alkoholikeren drak mere og mere, blev mere og mere forsumpet - for til sidst at dø.  Men sådan er forløbet ikke nødvendigvis, forklarer Joachim Knop.

- Vores undersøgelse af gruppen ved 40 års alderen viste, at man kan tale om en svingende sygdom, hvor der også kan være gode perioder og spontan helbredelse. Alkoholisme kan altså deles op i en ’godartet’ og en ’ondartet’ form.  Med andre ord, har potentielle alkoholmisbrugere ikke den samme løbebane. Det kan få betydning for den behandlingsstrategi, man vælger.

Den spontane helbredelse viste sig at være delvis uafhængig af behandling og havde varet i gennemsnitlig 11 år på undersøgelsestidspunktet.

Mere viden
Der er stof til mange spændende undersøgelser i det omfattende materiale, projektet har kastet af sig, mener Joachim Knop.

-   For eksempel kan man se på de drenge, som det er gået godt for – selv om alle biologiske odds har været i mod dem. Hvad kan forklare det? Eller omvendt: hvad kendetegner de drenge fra kontrolgruppen, som det er gået skidt for? For de er der jo også.

Og så er der jo oplagt at foretage en ny opfølgning på ’drengene’, som i dag er 50 år, slutter den 68-årige forsker. Han kender forsøgspersonerne personligt fra de kliniske undersøgelser og agter også derfor at følge projektet helt til dørs, når pengene til 50-års opfølgningen bliver fundet.

 

FAKTA
’The Danish longitudinal study of alcholism, 1978-2008. A clinical high-risk study’. Doktordisputats af overlæge Joachim Knop, april 2011.

Projektet blev begyndt i slutningen af 70’erne hvor data på 9.000 børn født i perioden fra 1959 til 1961 blev gennemgået.  Forskerne udvalgte i alt 329 forsøgspersoner, hvoraf de 223 drenge havde fædre, som var svært alkoholiserede. Denne gruppe af høj-risiko drenge er blevet fulgt sammen med en gruppe på 106 sønner af ikke-alkoholiske fædre.
Hovedformålet var at identificere de faktorer fra før alkoholismen udvikler sig, som så at sige forudsiger hvad der vil ske – og karakterisere forløbet af det forventede misbrug med fokus på aftagende symptomer eller fortsat alkoholisk drikkemønster.
Forskerne har haft adgang til alle de oplysninger, det offentlige har om danskerne: jordmoderprotokoller, børneundersøgelser,  skole- og uddannelsesoplysninger, session, somatiske og psykiatriske registre samt dødsårsager. Desuden har drengene  deltaget i kliniske undersøgelser i  18-19 års alderen,  som 30-årige og igen som 40-årige.
Som risikofaktorer udpeges: faderens alkoholmisbrug, lav fødselsvægt, tidlig ophør af amning, cerebellar dysfunktion, rastløs adfærd, ADHD, dårlig indlæringsevne og evnen til at tåle alkohol.
De offentlige myndigheder registrerede ikke data om mødrenes alkoholforbrug under graviditet og efter drengenes fødsel i perioden fra 1959-61.
Disputatsen kan downloades fra www.danmedbul.dk

Artiklen stammer fra RUS 3, 2011 som udkommer i uge 39