magasinet-rus.dk

Forside Forebyggelse Best Practice Facts skaber forebyggelse

Facts skaber forebyggelse

Udskriv

Projekt om social pejling forebygger risikoadfærd ved at udrydde børns og unges fejlopfattelser af hinanden

Det vrimler med overdrevne fejlopfattelser blandt unge. Når de f.eks. forestiller sig andre unges forbrug af alkohol, rygevaner eller adfærd, er tendensen, at 'alle tror, at alle andre gør det'.
Og fordi unge pejler efter andre unge, kaster mange sig ud i risikoadfærd for at passe ind i det, som de tror er normen - uden at vide, at denne norm ofte bygger på fejlantagelser. Fænomenet har på dansk fået betegnelsen social pejling, og i forbindelse med forebyggelse er der kommet mere og mere fokus på begrebet inden for det seneste årti.

Social pejling
- Oprindeligt stammer det fra USA, hvor man lavede social pejling blandt universitetsstuderende, fordi man gerne ville nedsætte deres alkoholforbrug, fortæller Lise Jönsson.

Hun er antropolog og koordinator for projekt AarhusEksperimentet, som Aarhus Kommune de seneste to år har gennemført i samarbejde med forskere fra Københavns Universitet og med støtte fra TrygFonden. Projektet er en udbygget udgave af Ringstedforsøget fra 2004.

- I social pejling tager man fat i de unges sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser, forklarer Lise Jönsson.
Sociale overdrivelser handler om, at man tror, at der er flere, der mener eller gør bestemte ting, end det faktisk er tilfældet, mens flertalsmisforståelser betyder, at man tror, at det er de fleste, der mener eller gør bestemte ting, selv om det i virkeligheden kun er de færreste, der mener eller gør det.

Forandring uden formaning

Lise Jönsson afsluttede før sommerferien den endelige rapport om AarhusEksperimentet, hvor man på to af kommunens skoler fulgte 4.-6. klassetrins elever til de kom i 6.-8. klasse. I arbejdet med social pejling brugte man først en kort spørgeundersøgelse til at afdække de forskellige flertalsmisforståelser, hvorefter der var en dialog med de unge om, hvorfor de troede noget, der er forkert. Endelig lavede eleverne en kontrakt om, hvordan de fremover ville verificere gængse antagelser.
To tilsvarende skoler blev brugt som kontrolgruppe, og resultaterne peger ifølge Lise Jönsson på, at når misforståelserne bliver ryddet af vejen, så har det i sig selv en forebyggende effekt. Oplæggene fulgtes nemlig ikke af oplysende eller formanende budskaber om f.eks. den negative effekt af rygning, alkohol, usund kost, eller hvad emnet måtte være.

- Vi kan bare konkludere, at når man tager fat i sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser, så sker der noget. Det virkede i Ringsted, og det har virket her, siger Lise Jönsson.

Ændret adfærd
Resultaterne taler da også for sig selv. Sammenlignet med kontrolklasserne har arbejdet med social pejling i Aarhus medført stor forandring, når det f.eks. handler om rygning, alkohol, truende adfærd og konflikt med politiet.

- Antallet af unge, der har drukket alkohol det seneste år, er eksempelvis mindsket med mere end 33 procent, siger Lise Jönsson, men hun understreger samtidig, at der er tale om en generel ændring i hele målgruppen, og at projektet ikke er målrettet unge med et for højt alkoholforbrug.

Forebyggende potentiale

AarhusEksperimentet har en del II med fokus på trivsel i klasserne og såkaldt social kapital. Men ifølge Lise Jönsson kan social pejling i princippet kobles til alle emneområder, hvor der er sociale overdrivelser eller flertalsmisforståelser.

Ny teknik har desuden været med til at gøre oplæggene spændende for de unge, fordi de i stil med publikum i "Hvem vil være millionær" fik hver sin 'clicker' udleveret, hvorpå de kunne trykke deres svar. Resultatet kan så aflæses med det samme og giver et godt udgangspunkt for en dialog om, hvorfor de unges opfattelser eventuelt ikke svarer til virkeligheden.

- I Aarhus har Ungdommens Uddannelsesvejledning benyttet social pejling på 8. klassetrin, og det samme har andre i forbindelse med kost og ernæring. Østjyllands Politikreds kendte allerede før projektet effekten af social pejling og vil også fremover gøre brug af det i deres forebyggende arbejde i samarbejde med Aarhus Kommune, siger Lise Jönsson.

Inspiration til forebyggelse

Hun forklarer, at selv om AarhusEksperimentet nu er afsluttet, så følges det op af forskellige kurser, hvor lærere, pædagoger og socialarbejdere kan lære at arbejde med principperne.

Erfaringerne fra en lang række områder er desuden blevet samlet i et inspirationskatalog, hvor forskellige kopiark giver en konkret hjælp til at tage fat på relevante emner. Temaerne strækker sig fra kost til trafik, alle rummer et forebyggelsesaspekt, og både alkohol og misbrug er medtaget som oplagte områder, hvor det er muligt at arbejde med sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser.

FAKTA

Resultater fra ÅrhusEksperimentet - sammenlignet med kontrolklasserne

Antallet af unge, der har prøvet at ryge flere gange er mindsket med mere end 50 %.

Antallet af daglige rygere er mindsket med omkring 75 %

Antallet af unge, der har drukket alkohol det seneste år er mindsket med mere 33 %

Antallet af unge med truende adfærd er mindsket med mere end 33 %

Antallet af unge, der i det seneste år har været i konflikt med politiet på grund af en straffelovsovertrædelse er mindsket med mere end 50 %

 


Videncenter for Social Pejling afvikles ved udgangen af 2011, men indtil da kan der læses mere om social pejling på www.socialpejling.dk

Social pejling har meget tilfælles med den retning inden for forebyggelse, som på engelsk kaldes Social Norms Marketing eller Social Norms Approach. Særlig i USA er dette område i kraftig vækst, og det er demonstreret, at forebyggelse med udgangspunkt i sociale overdrivelser ikke blot har en effekt på unge menneskers rusmiddelforbrug, men også på voksnes adfærd på en række områder.
Kilde: www.socialpejling.dk


Læs mere om AarhusEksperimentet, social pejling, inspirationskatalog m.m. på www.aarhuseksperimentet.dk
--------------