magasinet-rus.dk

Forside Behandling Generelt Retningslinjer for god alkoholbehandling

Retningslinjer for god alkoholbehandling

Udskriv

Sådan kan det gøres! Englænderne viser vejen til bedre alkoholbehandling, vurderer Ulrik Becker, adj. professor og overlæge
I det sidste par år har vi haft mange diskussioner om hvad god alkoholbehandling er og hvordan god alkoholbehandling kan implementeres.
Det er mundet ud i en række publikationer som MTV-rapporten ”Alkoholbehandling – en medicinsk teknologivurdering” fra 2006 som gennemgår den videnskabelige evidens for forskellige alkoholbehandlings-modaliteter.

Efterfølgende er der udkommet ”Kvalitet i Alkoholbehandlingen – et rådgivningsmateriale” fra Sundhedsstyrelsen; ”Kvalitet og organisering. Et inspirationskatalog til misbrugsbehandlingen” fra KL; ”Spørg til alkoholvaner. Diagnostik og behandling af alkoholproblemer” en klinisk vejledning til almen praksis udgivet i samarbejde mellem Dansk Selskab for Almen Medicin og Sundhedsstyrelsen, og senest er der i december 2010 udkommet ”Retningslinjer for kommunal godkendelse af alkoholbehandlingssteder” fra Sundhedsstyrelsen.

Vi ved så meget og gør så lidt
Bortset fra MTV-rapporten og den kliniske vejledning til almen praksis er rådgivningsmaterialet til kommunerne et kompromis mellem den faglige viden og den økonomiske og politiske virkelighed.

’De seneste opgørelser viser at en betydelig andel af den danske befolkning har et alkoholproblem med store konsekvenser for den enkelte og store økonomiske konsekvenser for de offentlige kasser’.

Der er  tale om ikke bindende råd og vejledning som kommunerne kan vælge til og fra.
Det er uheldigt på et så svært underprioriteret område som alkoholbehandlingsområdet, hvor vi ved så meget og gør så lidt. De seneste opgørelser viser at en betydelig andel af den danske befolkning har et alkoholproblem med store konsekvenser for den enkelte og store økonomiske konsekvenser for de offentlige kasser.
Især i en periode hvor budgetterne  er under hårdt pres, og hvor kommuner kan føle sig fristet til at spare på indsatsen overfor borgere med alkoholproblemer, er der brug for langt mere konkrete og præcise standarder for god alkoholbehandling.
Det kan derfor være værd at tage ved lære af hvordan man griber det an i andre lande, som vi i kan sammenligne os med.

Se til England
I England har der i en årrække været et autoritativt organ - The National Institute for Health and Clinical Excellence (NICE) – som sørger for uafhængig rådgivning til det engelske sundhedsvæsen (NHS; National Health Services) på en lang række områder på baggrund af den bedste videnskabelige evidens.
Det udmøntes i udvikling af standarder, som definerer den kvalitet i behandling som befolkningen kan forvente at få i det engelske sundhedsvæsen.
Disse standarder indikerer derfor effektive, kost-effektive og sikre behandlingsmetoder. Der kan være tale om kliniske guidelines – om behandlingsmetoder; medicinske teknologivurderinger ;  vurderinger af nye behandlingsprocedurer;  og  forebyggende tiltag.
I februar 2011 er der udkommet kliniske guidelines om behandling af alkoholafhængighed og skadeligt forbrug af alkohol. Disse anbefalinger og kliniske standarder er fremkommet på baggrund af den bedste videnskabelige evidens og med eksplicit hensyntagen til kost-effektivitet. (Se link i fakta-boksen).

Konkrete anvisninger og redskaber
Pladsen tillader ikke gennemgang af de enkelte punkter i retningslinjerne som giver konkrete og detaljerede anvisninger på metoder til identifikation og kortlægning af problemets omfang, fastsættelse af målsætning, valg af intervention, organisering og koordinering af indsatsen, personalets uddannelse og kompetencer, abstinensbehandling, farmakologisk behandling med Acamprosat, Naltrexon og Disulfiram samt håndtering af specielle grupper som unge, patienter med psykiatrisk co-morbiditet.
I vid udstrækning svarer anbefalingerne til den danske MTV-rapport selv om der er variationer i valg af redskaber. Retningslinjerne slutter med at give anbefalinger af forskningsspørgsmål som kræver besvarelse.

Det imponerende ved disse guidelines er at de er ledsaget af en række redskaber:
•    Redskab til beregning af omkostninger og besparelser ved implementering af guidelines
•    Hjælp til dataindsamling
•    Hjælp til AUDIT-proces i forbindelse med opfølgning af implementering
•    Power-point præsentation til brug for undervisning i forbindelse med implementering.

Herudover er guidelines publiceret i forskellige versioner:
•    Den meget detaljerede gennemgang af det videnskabelige grundlag på 654 sider + 442 sider dokumentation.
•    En mindre guideline på 54 sider som kun medtager selve rekommandationerne.
•    En ”Quick reference guide” med resumé af guidelines på 24 sider
•    Guidelines skrevet til patienter og pårørende
•    Guidelines skrevet i web-format.

I øvrigt er der tidligere udkommet guidelines om behandling af alkoholrelaterede fysiske komplikationer  www.nice.org.uk/guidance/CG100 ; forebyggelse af alkoholproblemer www.nice.org.uk/guidance/PH24  og interventioner i skoler med henblik på at forebygge eller reducere alkoholforbruget hos børn og unge www.nice.org.uk/guidance/PH7 samt en række guidelines om tilgrænsende fagområder.

Oversæt til danske forhold
Ved at følge principperne i disse guidelines – selvfølgelig adapteret til en dansk kontekst – ville vi kunne opnå en positiv kvalitetsudvikling i tilbuddene om alkoholbehandling.
Vi er nødt til at definere konkrete standarder for uddannelse og kompetenceudvikling af personalet, organisering af alkoholbehandling, indhold i alkoholbehandling og sikring af kvaliteten for eksempel i form et akkrediteringssystem.
Selvfølgelig kræver det ressourcer, men en god alkoholbehandlingsindsats medfører besparelser for kommunerne på længere sigt.

NICE clinical guideline – Alcohol-use disorder – kan ses på www.nice.org.uk/guidance/CG115
Resumé af de kliniske retningslinjer er publiceret i British Medical Journal: Pilling S, Yesufu-Udechuku A, Taylor C, Drummond C, on behalf of the Guideline Development Group. Diagnosis, assessment, and management of harmful drinking and alcohol dependence: summary of NICE guidance. BMJ 2011; 342: 490-2

Ulrik Becker er ansat på Gastroenheden, Hvidovre Hospital og Statens Institut for Folkesundhed.

Artiklen blev bragt i Magasinet RUS, nr. 2 - 2011