magasinet-rus.dk

Forside Behandling Generelt ”Der gambles med kvaliteten”

”Der gambles med kvaliteten”

Udskriv

Kommunerne tiltrækker nu flere afhængige til alkoholbehandling, men eksperter er bekymrede for kvaliteten i små behandlingssteder med smalle budgetter

Kvaliteten af alkoholbehandlingen i Danmark er i fare for at løbe ud mellem fingrene på os, advarer eksperter, tre år efter at kommunerne har overtaget styringen fra amter og regioner. Stik mod alle sundhedsfaglige og -økonomiske anbefalinger er 15 større behandlingscentre med kvalificeret sundhedspersonale, læger og psykiatere efter reformen opløst og erstattet med over 50 mindre behandlingssteder med meget forskellige tilgange til behandling og svingende adgang til sundhedsfaglig ekspertise. Selv helt små kommuner trækker sig ud af samarbejderne og har i stort omfang valgt selv at løse alkoholbehandlingen på deres egne små behandlingssteder.

Et eksempel er Fyn, hvor et årelangt samarbejde om fælles alkoholbehandling, som kommunernes eget blad Danske Kommuner for et år siden fremhævede som skoleeksempel på god alkoholbehandling, er ved at opløse sig selv. De fynske kommuner vil selv behandle de afhængige. Ifølge flere eksperter i behandling af alkoholmisbrug er tendensen alarmerende.

-  Ud fra et fagligt synspunkt er det rigtig kedeligt, at der kommer flere og flere behandlingssteder. Decentraliseringen giver mulighed for uheldige variationer i behandlingen. Det kan dårligt gå andet end ned ad bakke, når man slipper den samlede styring af behandlingsområdet,  siger direktør for Statens Institut for Folkesundhed Morten Grønbæk.

Godt for de socialt udsatte
Morten Grønbæk, professor, Statens Institut for FolkesundhedKommunerne selv forsvarer opbrydningen af de store behandlingscentre. De kan skabe bedre og mere sammenhængende tilbud til de socialt udsatte  hjemme i kommunen, mener blandt andet Faaborg-Midtfyn Kommune, som netop har trukket sig fra det meget anerkendte samarbejde om alkoholbehandling på Fyn.

-  Det er rigtigt, at vi nærmer os grænsen for hvor lille en organisation kan tåle at blive. Men vores fem behandlere bliver en del af en større virkelighed. De kommer til at indgå et tæt samarbejde med kommunens mobile sundhedscenter og med socialpsykiatrien, og det giver os nogle behandlingsmæssige fordele for eksempel i forhold til patienter med en dobbeltdiagnose, siger leder af det mobile sundhedscenter i Faaborg-Midtfyn Kommune Sten Dokkedal.

Hvad med alle de andre?
Anette Søgaard NielsenDet er sandsynligvis rigtigt, at kommunerne vil kunne drage fordel af opbrydningen i forhold til nogle af patienterne, siger lederen af Behandlingscenter Odense, Anette Søgaard Nielsen. Men problemet er bare, at omkring 50 pct. af patienterne i alkoholbehandlingen ikke er socialt udsatte. Det er helt almindelige borgere med et alkoholproblem. De små kommuners helt store udfordring bliver derfor at skabe en bred nok vifte af behandlingstilbud til både at ramme den socialt udsatte med psykiatriske problemer og familiefaren, der er kommet for langt ud af et sidespor.

- Halvdelen af patienterne er borgere, der ikke er kendt af kommunen i forvejen. I forhold til dem giver helhedsaspektet ikke nogen mening. De vil tværtimod meget nødig betragtes som kommunale klienter. De små institutioner skal være meget skarpe på at sikre, at de har et tilbud til de helt almindelige borgere med at alkoholproblem. Hvis tilbuddet signalerer, at alkoholbehandling er synonymt med psykiatri og familiebehandling, så kan hr. Hansen ikke se sig selv i det, for han ser ikke sig selv som socialpsykiatrisk patient, siger Anette Søgaard Nielsen.

Fagligt netværk vigtigt
Opbruddet er synligt på Fyn. I alt har fem ud af ti kommuner i løbet af to år trukket sig fra et samarbejde, der ellers har fået ros for at være landets førende alkoholbehandling. I stedet opretter kommunerne for tiden deres egne mindre behandlingssteder. Begrundelsen i de fynske kommuner er den samme som på landsplan: man kan bedre komme omkring patienternes sociale og psykiatriske problemer hjemme i kommunen.
Og argumentet vinder over de to åbenlyse fordele, der er ved at samle behandlingen i større institutioner:  at det er billigere at betale for efteruddannelse af personalet i en stor organisation, og at det er muligt at have flere forskellige specialister ansat.
I stedet kan decentraliseringen komme til at sætte nye standarder for samarbejdet mellem kommunerne.

- Især kommunerne med de helt små behandlingsinstitutioner får en stor udfordring med at holde sig fagligt opdateret og få den rette kompetenceudvikling, samtidig med at de skal tilbyde behandling til den brede vifte af målgrupper, som har alkoholproblemer. Vejen frem er at holde fast i et fagligt netværk på tværs af institutioner og kommuner, selv om vi ikke er økonomisk forbundet. De små behandlingsinstitutioner er givetvis kommet for at blive, så vi kan ikke gøre andet end at hjælpe hinanden for at få behandlingen til at hænge sammen, siger Anette Søgaard Nielsen.

Risiko for gråt marked for behandlingsmetoder
- Det er muligt, at alkoholbehandlingen kan løses i de enkelte kommuner, men i amterne kunne vi tidligere se meget stor variation i behandlingsmetoderne på de små behandlingssteder, siger direktør Morten Grønbæk, Statens Institut for Folkesundhed.

- Den slags variationer ville samfundet aldrig acceptere, hvis det for eksempel var en blindtarmsbetændelse, der skulle behandles. Det er et problem, at alkoholbehandlerne ikke anerkender én behandlingsmetode som den bedste, siger han.
Et eksempel på variation er NADA-akupunktur. En undersøgelse fra Lægeforeningen viste i 2009, at metoden er udbredt som abstinensbehandling på mange af de små behandlingssteder til trods for, at der ikke er videnskabeligt bevis for en positiv effekt af behandlingen.

Flere veje
Leder af Misbrugscenter Middelfart Bent Kidmose anerkender risikoen ved, at små kommuner med begrænset økonomi opretter egne behandlingssteder, men han er ikke enig i, at én behandlingsmetode skal udnævnes til den bedste.
- Der er også kvaliteter i det synspunkt, at der er mere end én rigtig vej. Vi skal passe på ikke at lave institutioner, der er så fastlåste i deres syn på behandling, at det er borgeren, der skal tilpasses systemet og ikke omvendt. Patienter kommer ind med meget forskellige problemstillinger der kræver forskellige kognitive eller terapeutiske tilgange. Den medicinske medicinsk behandling indgår kun som en understøtning af den sociale indsats, siger han.

Kun én metode

Nyborg er en anden af de fynske kommuner som har hjemtaget alkoholbehandlingen. Her giver leder Lone Hartig delvist Morten Grønbæk ret i behovet for en fælles tilgang til behandlingen. Hun har allerede oplevet, at et forsøg med at have behandlere, der arbejdede efter forskellige behandlingsmetoder, skabte problemer.

- Vi må erkende, at vi er nødt til at satse på én behandlingsmetode i en lille organisation som vores, ellers risikerer vi, at der uoverensstemmelser mellem behandlerne. Jeg er ikke i tvivl om, at der er forskel på patienterne, og hvilke behandlingsmetoder de har gavn af, men vi kan ikke acceptere, at patienterne tilbydes forskellig behandling, alt efter hvilken behandler de kommer ind til. Vi har erfaret, at vi som udgangspunkt kun kan rumme en behandlingstilgang i Nyborg Kommune, siger Lone Hartig.

Læs også formanden for KL's Social- og Sundhedsudvalg, Anny Winthers, kommentarer til eksperternes bekymringer her.

Artikel fra Magasinet RUS, nr. 4, december 2010