magasinet-rus.dk

Forside Behandling Best Practice Projektet, som blev til en indsats

Projektet, som blev til en indsats

Udskriv

I fem år satsede Sundhedsstyrelsen massivt på at få familieperspektivet ind i alkoholbehandlingen og -forebyggelsen.  Det har ført til et paradigmeskifte i flere kommuner.

Plakat fra projektet Børn i familier med alkoholproblemerI perioden 2004 til 2009 gennemførte Sundhedsstyrelsen satspuljeprojektet  ’Børn i familier med alkoholproblemer’. Puljens formål var at skabe opmærksomhed om emnet og give kommunerne støtte til at forankre en bedre indsats over for både børnene og deres forældre.
Nu, et år efter at projektet ikke længere får midler fra satspuljen, kan  koordinator Kirsten Mundt fra Sundhedsstyrelsen glæde sig over, at forankringen af projektet er godt i gang i flere kommuner. Så godt, at der vil blive tale om varige forandringer:

- Vi kan se, at der sker et paradigmeskifte i behandlingen i flere af de deltagende kommuner. Man går fra individorienteret til familieorienteret tilgang mange steder, og den tilgang breder sig. Der er altså tale om en vedblivende  indsats – ikke blot et projekt, som forsvandt, da bevillingen udløb, siger Kirsten Mundt.

Også de kommende godkendelsesordninger for behandlingsinstitutioner vil have fokus på familieperspektivet – og den nye satspulje på området  ’Kvalitet i alkoholbehandlingen’ lægger særlig vægt på at styrke den familieorienterede del af behandlingen.

Strategien
For at forankre indsatsen i kommunerne blev der arbejdet politisk med at få familieperspektivet med i alkohol- og rusmiddelpolitikken og sundhedspolitikken med tilhørende handleplaner. Der blev nedsat tværsektorielle styregrupper med beslutningskompetence, Kirsten Mundt fra Sundhedsstyrelsenopbygget netværk af nøglepersoner, sikret tværfaglige kurser, udarbejdet handlevejledninger og indarbejdet daglig støtte til børnene i dagpasning og skoler. Og ikke mindst blev der sat fokus på at gøre samarbejdet mellem alkoholbehandlingen, det pædagogiske område og social forvaltningen  bedre.

-  Det var en ambitiøs indsats, og den er ikke slut endnu. Men det er klart, at der er forskelle på, hvor godt de deltagende kommuner er lykkedes med de forskellige elementer og ting ta’r tid. Det er jo en proces, der er i gang, siger Kirsten Mundt. Den forventede effekt af indsatsen er hun dog ikke i tvivl om:

- Der er evidens for, at familieorienteret behandling virker. Den vil kunne reducere en masse menneskelig smerte og ulykke – og samtidig er det jo en god økonomisk løsning for kommunerne. For de er dyre, de her familier. 

Økonomien
Økonomien er ofte det springende punkt, når der tales om politikeres interesse for forebyggelse – investeringen skal ske her og nu, mens gevinsten måske først ’høstes’ efter næste valg.
Men den tidsforskydning er ikke rigtig, når man taler om familier med alkoholproblemer, mener viceborgmester i Viborg, Karin Gaardsted.

- Et uopdaget og ubehandlet misbrug i en familie kan altså koste det offentlige mange millioner kroner i løbet af årene.

Hvor store udgifter, der er tale om, fremgår af dette eksempel fra ’det virkelige liv’ i Viborg :

Karin Gaardsted, viceborgmester i ViborgI kommunen bor en familie, bestående af far, mor og fire børn mellem 7 og 18 år. Faren er i arbejde, moren er udenfor arbejdsmarkedet og alkoholiseret. Der har gennem årene været sat ind med en række foranstaltninger: anbringelser, diverse støtteforanstaltninger, dagpenge og behandling af moren.

Udgifterne er på 6 år løbet op på ca. 8.900.000 kroner.  Til sammenligning koster familieorienteret alkoholbehandling 30.000 kroner pr. år

Og der er god grund til at prioritere en styrket indsats, forklarer Karin Gaardsted

- Der er blandt Familieafdelingens sagsbehandlere lavet en opgørelser over antallet af sager, hvor alkohol i familien er et problem. Af de omkring 50 sagsbehandlere har hver omkring 4 sager som involverer familier med alkoholproblemer, altså pt. omkring 200 familiesager – heraf får kun omkring 75 familier den rette hjælp.

Indsatsen
Den styrkede indsats i Viborg omfatter tilbud om familieorienteret alkoholbehandling  også til pårørende uanset om den drikkende ønsker at deltage, opkvalificering af fagpersonale, børnegrupper og skolefe-ordninger, forklarer Karin Gaardsted.

Når far og mor drikkerPolitikerne har sørget for at indsatsen er skrevet ind i kommunens forebyggelses- og sundhedspolitik. Til at sikre den daglige drift er der blevet nedsat en styregruppe med ledelsesrepræsentantion fra de to forvaltninger, som er involveret i indsatsen. En tværgående alkoholgruppe sørger for, at  forebyggelsestiltag koordineres, og en børnefamiliesagkyndig fungerer som samlet koordinator for indsatsen.

- Pointen er at med den samlede indsats i familien, hvor man tager fat i alkoholproblemet hos forældrene, hjælper familien til at fungere sammen og støtter barnet kompensatorisk i skole eller daginstitution kan man hjælpe mange familier med at skabe de nødvendige forandringer. Det kan forebygge anbringelser, forklarer Kirsten Mundt.

Malurten
Steffen ChristensenMens Viborg og en lang række andre kommuner på Sundhedsstyrelsens anbefaling har sat fuld damp under kedlerne på familieperspektivet ved alkoholproblemer, er gassen gået lidt af ballonen andre steder. Sådan har Steffen Christensen, børnefamiliesagkyndig og mangeårig frontfigur for indsatsen på Fyn i al fald oplevet det.

- Vi havde et forbilledligt samarbejde på Fyn i tiden op til at Sundhedsstyrelsens tilskud stoppede.  Alle 10 kommuner var med, og der var masser af arbejde til de to børnefamiliesagkyndige.  Men da tilskuddet faldt væk, svandt interessen også hos 6 af kommunerne.  De ville ikke fortsætte for egen regning og henviste til økonomien, fortæller Steffen Christensen, som ikke forstår det argument:

- Det ville kun have drejet sig om en udgift på et par hundrede tusinde om året for en mellemstor kommune at videreføre ordningen. Det er jo småpenge i forhold til de besparelser, man får på anbringelser og andre støtteforanstaltninger’.

Steffen Christensen er i dag ansat som børnefamiliesagkyndig i de fire mindste kommuner på Fyn og har masser at lave. Derfor bekymrer han sig også for børnene i de kommuner, som ikke ville være med i videreførelsen af ordningen.

- Børnene og deres problemer forsvinder jo ikke fra den ene dag til den anden. Jeg får stadig henvendelser fra ansatte i nogle af de kommuner, som ikke er med mere, og hvor det ikke er blevet implementeret i deres indsats.  Det er ikke værdigt for barnet ikke at få den rigtige hjælp, siger Steffen Christensen.

Fremtiden
Kirsten Mundt har fra sin stol i Sundhedsstyrelsen oplevet, at der er kommet en større forståelse på samfundsplan for de belastninger, børn påføres, når de vokser op i en familie med et alkoholproblem.

-  Men vi har en stor udfordring i, at lovgivning og systemer i høj grad er bygget op ud fra et individperspektiv. Derfor ledes der fortsat efter barnets problem og sættes ind i forhold til det - men rigtig mange børns problemer stammer fra problemer hos forældrene. Enten på grund af alkohol, stofmisbrug eller psykisk sygdom, forklarer Kirsten Mundt.

-  Det er med andre ord børn i problemer og ikke børn med problemer, og de har brug for en familieorienteret tilgang.

’Børn i familier med alkoholproblemer’
Satspuljeprojekt 2004-2009, afviklet af Sundhedsstyrelsen med 79 deltagende kommuner.
Til brug for implementeringen af indsatsen i kommunerne er der udviklet forskellige metoder og materialer f.eks. publikationer med tilhørende dvd’ere, eksempler på politikker og handlevejledninger  m.v., målrettet planlæggere og politikere. Materialet findes på www.naarmorogfardrikker.dk
Der kan du også finde Fakta-ark om projektet, blandt andet med dokumentation af effekten af familieorienteret behandling,
Se også vore tidligere artikler om erfaringerne med at indføre børnefamilie-perspektivet i alkoholbehandlingen her.