magasinet-rus.dk

Forside Forebyggelse Best Practice Bornholm bobler af liv

Bornholm bobler af liv

Udskriv

Forebyggelsen får for alvor gennemslagskraft, når den er tværsektoriel og forankres politisk og ledelsesmæssigt, viser erfaringerne fra det østligste Danmark.

Janne Westerdahl, BornholmSiden 2008 har tyve kommuner deltaget i Sundhedsstyrelsens projekt ’Alkoholforebyggelse i kommunerne’.  Vi har talt med projektleder Janne Westerdahl om erfaringerne fra Bornholms Regionskommune, som har været med siden projektets start.

Konkrete krav
Janne Westerdahl peger indledningsvis på, at det har været en styrke, at projektet har haft nogle klare krav til de deltagende kommuner.
- I forhold til andre projekter med puljemidler, adskiller dette sig ved nogle konkrete krav til, hvad man som model-kommune skal gøre. Det har hjulpet os til at få projektet godt forankret politisk og ledelsesmæssigt, og det har været afgørende for gennemslagskraften, fortæller hun.

Kravene har bl.a. været at etablere en tværgående organisation i kommunen, som kan koordinere alkoholindsatserne. Man har også skullet udarbejde og vedtage alkoholpolitik og handleplaner, hvor nogle af dem skulle sættes i gang inden for projektperioden.

- Kravene har ikke været en spændetrøje; jeg har mere set dem som en løftestang, fordi der er tale om et meget omfattende projekt, siger Janne Westerdahl.

Afgørende placering
Tre gange om året mødes projektlederne fra kommunerne med modelprojektets fagligt ansvarlige fra Sundhedsstyrelsen. Her får de sparring og input, og de udveksler erfaringer.
En af erfaringerne fra Bornholm handler om vigtigheden af projektlederens placering.

- Man valgte at flytte mit kontor, så jeg blev placeret med tilknytning til sundhedschefen. Det signalerer, at alkohol ikke er et lille særområde, men hører sammen med sundhedspolitikken, siger Janne Westerdahl, der vurderer, at det er afgørende at være placeret tæt på en chef med indflydelse.

- Det har gjort det meget nemmere at banke dørene ind hos politikerne, som hun udtrykker det.

Bred forankring

 
Alkoholforebyggelse i kommunen
20 kommuner har taget imod en invitation fra Sundhedsstyrelsen til at deltage i et tre-årigt modelkommuneprojekt om alkoholforebyggelse.
Målet er at styrke den forbyggende indsats og behandling på alkoholområdet, og de deltagende kommuner har fået både faglig og finansiel støtte fra Sundhedsstyrelsen. Projektet afvikles i perioden 2008-2011, og opgaven for den enkelte kommune er at skabe organisatoriske og politiske rammer for en styrket og koordineret indsats på alkoholområdet.
Sundhedsstyrelsens hjemmeside er der en detaljeret beskrivelse af projektet . Her er også henvisning til relevante udgivelser samt en liste over de deltagende kommuner og eksempler på deres alkoholpolitikker og handleplaner.

Alle model-kommuner har sammensat et tværgående råd. På Bornholm er det blevet til et alkoholråd med mere end 30 medlemmer.

 

- Foruden de kommunale aktører valgte vi også at invitere relevante aktører som f.eks. politi, restauratører, idrætsforeninger, ungdomsuddannelser m.m. De har oplevet sig reelt involveret, og det har skabt stort ejerskab omkring indsatsen i modsætning til, hvis det bare havde været et embedsmandsværk, pointerer Janne Westerdahl.

På Bornholm har det også haft stor betydning, at borgmesteren påtog sig opgaven som formand for Alkoholrådet.

- Det har gjort det nemmere at få folk til at deltage og har en stor signalværdi. Alkoholpolitik har fået plads som en del af den sundhedsfaglige indsats, og projektet og dets midler er set som en chance for at booste indsatsen.

Gode resultater
Først senere evaluerer man resultaterne i Bornholms Regionskommune, men ifølge projektlederen bobler projektet af liv.

- Det tikker stadig ind med alkoholpolitikker fra de forskellige områder, og der er ikke noget i processen, der er dødt, selv om vi har måttet udskyde eller ændre enkelte ting undervejs, siger Janne Westerdahl og peger på to væsentlige årsager til projektets succes.

- Det er lykkedes at skabe opbakning fra de centrale chefer og dermed også politisk forankring. Desuden er de gode resultater et produkt af det arbejde, som kommunens medarbejdere og samarbejdspartnere har udført. Det har skabt engagement og ejerskab - og dermed forudsætning for en bæredygtig udvikling af området i fremtiden.
Janne Westerdahl er positivt overrasket over, at så mange har været villige til at arbejde med, når de blev inddraget.

- Måske spiller det også ind, at vi geografisk ligger som en klat i Østersøen, og at det er lettere at overskue de forskellige aktører her.

Projektet har samtidig bekræftet hende i, hvor meget benarbejde der skal til for at få folk til at prioritere alkohol, fordi det stadig er belagt med tabu og underkendt som sundhedsproblem.

- Det havde været nemmere, hvis det havde drejet sig om rygning, siger hun med et smil.

Lokale kræfter
Projektmidlerne fra Sundhedsstyrelsen til "Alkoholforebyggelse i kommunen" er forlænget et år til nu i alt fire år.

- Fokus det sidste år er at forankre indsatsen, så den kan fortsætte med lokale kræfter. Den udfordring er vi ved at tage op, og ved hvert møde i styregruppen og i alkoholrådet er forankring på dagsordenen. Eksempelvis overvejer vi, om driften af nogle af de uddannelser, vi har sat i gang, kan sikres gennem brugerbetaling, lyder det fra Janne Westerdahl.

Inspiration til alle
Erfaringer fra de forskellige model-kommuner opsamles løbende og samles endeligt i en slutevaluering ved Sundhedsstyrelsen. Det er planen, at resultaterne senere præsenteres på en konference og i et inspirationskatalog til gavn for landets øvrige kommuner.

- Det har været en stor udfordring for model-kommunerne at arbejde på tværs, men de har nået flotte resultater, bl.a. med deres forskellige alkoholpolitikker. De har også fået et godt grundlag for at målrette, koordinere og prioritere alkoholindsatserne og samtidig styrke forebyggelse og tidlig indsats i fremtiden, lyder den foreløbige vurdering fra afdelingslæge Mia Fischerman, der er fagligt ansvarlig for Sundhedsstyrelsens modelkommuneprojekt.