magasinet-rus.dk

Forside Behandling Best Practice Stor viden om dobbelt diagnoser

Stor viden om dobbelt diagnoser

Udskriv

Landets eneste psykiatriske specialafdeling for patienter med dobbelt diagnoser bruger stort set ikke tvang og har gode behandlingsresultater. Det handler om metode og organisering, mener klinikchefen.

Behandlerne på afd. M, Sct Hans, var nogle af de første, som begyndte at arbejde med KMT - og i 2003 blev hele behandlingen på afdelingen lagt om til KMT. Foto: Mogens Engelund, WikipediaOp mod  40% af de patienter, som er psykotiske, vil udvikle et behandlingskrævende misbrug, viser udenlandske undersøgelser.

- Derfor er der brug for,  at psykiatrien får sat fokus på, hvad der virker  for mennesker med dobbelt diagnose –  og hvad vi kan være bekendt, siger overlæge Jørn Lykke, som er klinikchef på  Psykiatrisk Center Sct. Hans. 
- Hvis der kommer én ind til afrusning,  og man kun afruser, kommer han jo bare ind igen ugen efter eller en måned efter. Så kunne man lige så godt have beholdt ham i en uge eller 14 dage, hvor man får ham rettet op og får lagt en ordentlig plan for det, der bør sættes i gang.

Meget at hente
Jørn Lykke udtaler sig på baggrund af mere end 20 års ansættelse som leder af Afdeling M på Sct. Hans. Afdelingen modtager nogle af de hårdest ramte patienter med dobbelt diagnose - de psykotiske som også har et misbrug.

- De patienter, vi får, har været kendt i systemet i  7-8 år.  De er i 30’erne og er meget prægede af deres ubehandlede psykiske lidelser og misbrug. De har været ud og ind af dørene på psykiatriske skadestuer, i misbrugscentre og bosteder – men ingen har rigtigt ville have dem. De er virkeligt marginaliserede, så der er meget at hente for disse patienter, når man får taget hånd om begge diagnoser på én gang, fortæller Jørn Lykke.

Ligeværdigt samarbejde

Kognitiv miljøterapi (KMT) har fokus på håndtering af både misbrug og psykiske symptomer og deltagelse i et støttende miljø.

Patienterne trænes i miljøet i at udvikle nye adfærdsstrategier i tilbagefalds-situationer, fastholde motivation, psykoedukation, social træning og træning i problemløsning. Der arbejdes i gruppe med specifikke interventionsteknikker.

Kilde: Evaluering af kognitiv miljøterapi af dobbelt diagnose patienter. Rapport  2007.

Behandlerne på Afdeling M var nogle af de første, som begyndte at  arbejde med kognitive metoder tilbage i 1990’erne – og i 2003 blev hele behandlingen på afdelingen lagt om til kognitiv miljøterapi (KMT).
Samtidig blev der sat gang i undersøgelser, som skulle vise om ændringen i metoden havde betydning for anvendelsen af tvang, misbrugets omfang og patienternes psykiske lidelse.  Undersøgelsen strakte sig over fire år, og resultaterne var overbevisende, fortæller Jørn Lykke:

-   KMT viste sig at have god effekt  på begge diagnoser: der var en påviselig forbedring i de psykiske symptomer og funktionsniveau – og misbruget blev nedsat.   Patienterne kunne også berette om et lavere niveau af angst og depressive symptomer.

Det er desuden bemærkelsesværdigt, at i en tid, hvor der tales meget om stigende tvang i psykiatrien,  skete der i perioden  et markant fald i anvendelsen af alle former for tvang. En virkning, som  ifølge Jørn Lykke stadig kan dokumenteres:

- Vi bruger stort set ikke bæltefiksering eller anden form for tvang, selv om vore patienter regnes for nogle af de mest uregerlige på grund af dobbelt diagnosen. ’

Det er KMT’s filosofi om at tage udgangspunkt i  det ligeværdigt samarbejde med patienten, som er årsag til det gode resultat, mener Jørn Lykke:

- Man kommer simpelt hen ikke ind i en konfrontation, når man anvender KMT.  Det bliver meget mere ligeværdigt end vores tidligere benyttede psykodynamisk terapi, og både patienterne og personalet har en oplevelse af høj støtte og behandlingsklarhed i dagligdagen.

Jørn Lykke tøver ikke med at anbefale motivationssamtalen og KMT i behandlingen af dobbelt diagnose patienter – og opfordrer til at den store internationale viden på feltet bliver mere udbredt.

- Gennem mange år har man i den kognitive terapi fundet de ’håndtag’, der virker på specifikke tilstande. Der er guidelines på det hele, men stort set kun i udlandet, ikke herhjemme.

Organisering
Jørn Lykke understreger, at borgere med dobbelt diagnose er en vanskelig gruppe at håndtere for alle involverede parter.

- Opdelingen mellem flere offentlige instanser på området  gør heller ikke opgaven nemmere, men giver  problemer for alle involverede, og borgeren havner nemt mellem to stole,  siger han.

Han peger blandt andet på problemstillinger som den uklare ansvarsplacering,   manglende ressourcer, manglende koordinering og manglende kendskab til de tilbud, der er til gruppen.  Men  barrierne behøver ikke at være uoverstigelige:

- Man kan rykke stolene tættere sammen ved at oprette centrale visitations teams, hvor bo-enhederne, misbrugscentrene, psykiatrien, socialpsykiatrien – alle med kompetence på området – sætter sig sammen. Dels får man lavet gode fælles løsninger, dels får man kendskab til hinanden.  Og gensidig konsulent virksomhed kunne være en naturlig udløber af det, anbefaler Jørn Lykke.

På afdeling M har man selv gode erfaringer med at samarbejde tæt med Københavns kommune. Desuden kan man drage fordel af, at der i tilknytning til afdelingen er et specialambulatorium i København.  Det giver mulighed for at tilrettelægge længerevarende forløb for de dårligste patienter, hvor der kan veksles mellem  ambulant behandling og indlæggelse. Ved tilbagefald råder afdelingen over et opsøgende psykose-team.

Fokus på området
Jørn Lykke anbefaler også fælles uddannelsesstrategi og fælles forskning, som kan give kompetenceløft hos medarbejderne og kvalificere behandlingen i såvel det kommunale som det regionale regi.

- Der er allerede så stor viden om, hvad der virker,så det største problem er  måske i virkeligheden  at denne viden ikke er formidlet bredt nok ud, mener Jørn Lykke og slår til lyd for, at der oprettes et Videnscenter for dobbelt diagnose.

- Sådan et center kan medvirke til at bevare fokus på området og give alle, som arbejder med det her, et sted som de kan trække på fagligt. Om det øgede fokus så også kan føre til, at der kommer flere ressourcer til området, er jo i sidste ende et politisk spørgsmål, siger Jørn Lykke.

 

Afdeling M varetager specialfunktionsbehandling overfor dobbeltdiagnosepatienter (psykose og misbrug) og misbrug med ikke-psykotiske psykiske lidelser, der er primært eller sekundært til misbruget.  Afdelingen er en del af Psykiatrisk Center Sct. Hans, som modtager henviste patienter  fra Region Hovedstaden.
Til afdelingen er knyttet Specialambulatoriet i København med dagtilbud og Opsøgende psykiatrisk team.
Center for Kognitiv Terapi er også tilknyttet afdelingen og har bl.a. til opgave at uddanne og supervisere personalet, samt  gennemføre forskning  og evaluering af behandlingen.
Antal sengepladser:  113.
Læs mere om afdelingen, dens behandlingsfilosofi og udgivelser på www.psykiatri-regionh.dk – søg under Afdeling M