magasinet-rus.dk

Forside Politik EU EU kræver mærkning af vand - ikke af vin

EU kræver mærkning af vand - ikke af vin

Udskriv

Stærke kræfter modarbejder, at forbrugerne bliver oplyst om indholdet i vin og spiritus. Dansk medlem af Europa-Parlamentet har taget sagen op.

 

Se på en flaske fransk kildevand og en flaske juice. Selv på vandflasken fra Evian står der detaljeret, hvad der er i den. Og også, at man bør drikke 1,5 litervand hver dag. Tag så en vinflaske. Der står kun et tal for den procent af alkohol, vinen indeholder. Der er ikke et ord om indholdet, eller at det er risikabelt at drikke vinen, og at det kun bør være i små mængder.
- Det er grotesk. Vi stiller krav til etiketter på alverdens fødevarer. Der er oplysninger på en flaske juice og endog en flaske vand. Men kommer vi til vin og spiritus, står der intet om, hvad der er i flaskerne, siger generalsekretæren for Eurocare, Mariann Skar. - Oplysninger på flaskerne løser selvfølgelig ikke problemerne. Men det er da en begyndelse. Producenterne vil det imidlertid ikke. Det vil end ikke oplyse, hvad der er i flaskerne, siger hun

EU-kommissionen: Forbrugernes interesse uklar
EU-kommissionen kom i 2008 med et forslag, der krævede, at forbrugerne fik en række informationer om indholdet i fødevarer. Men allerede i et ledsagende arbejdspapir hed det om alkoholholdige drikkevarer, at det var uklart, hvor stor interesse forbrugerne havde i, at det blev angivet, hvilke ingredienser der var i drikkene.

Forslaget om fødevareinformationer passerede Europa-Parlamentet, og Socialdemokraternes Christel Schaldemose tog spørgsmålet om vin og spiritus op.

Hun stillede forslag, der medtog de drikke, der indeholdt alkohol. Men hun måtte sande, at modstanden var stor endog i hendes egen socialistgruppe.

- Det er dybt problematisk. Der var simpelt hen en bred politisk modstand både i de enkelte lande og i de politiske grupper. Det var umuligt at trænge igennem, siger Christel Schaldemose.

Modstanderne af mærkningen og i endnu højere grad advarsler på flasker mente især ikke, at vin og alkohol kunne sammenlignes med andre drikkevarer. Selv ikke de nye drikke, hvor alkohol blandes op med mere eller almindelig sodavand, og som er populære blandt børn og unge, var der flertal for at advare mod.

- Alle disse drikke blev opfattet som kulturprodukter, hvor der ikke var behov for mærkning, siger Christel Schaldemose. Som Mariann Skar mener hun heller ikke, at mærkning og advarsler alene løser problemer med alkohol.

- Men det er da et godt sted at begynde, siger hun.

Danskerne blandt de mest ubekymrede
Det vakte opsigt, da en undersøgelse for nogen tid siden viste, at 25 unge danskere gennem syv år var døde af alkoholmisbrug, og 3000 unge det seneste år var så berusede eller forgiftede af alkohol, at de kom på hospitalet.
Det betydelige misbrug blandt unge danskere dokumenteres også af tal fra EU-kommissionen.

Et såkaldt Eurobarometer fra april siger, at Danmark er det land i Europa, hvor flest drikker alkohol. 93 procent af danskerne, der deltog i undersøgelsen, drak alkohol mod blot 58 procent af portugiserne og 60 procent af italienerne. Men netop i de to lande er der til gengæld flest, der dagligt indtager alkohol.

Unge er dem, der drikker mest, når de drikker. Det er langt mere almindeligt, at de en dag i ugen bæller over fem genstande i sig end de ældre over 55 år. Men det får ikke danskerne til at være dem, der bekymrer sig om de unge og finder, at der må tages særligt hensyn til dem

Det særlige Eurobarometer siger, at danskerne klart de dem, der er de stærkeste modstandere af forbud mod reklamer for alkohol, der er rettet mod de unge. 35 procent er direkte imod. Det samme gælder kun for syv procent af slovakkerne og 12 procent af portugiserne.

Kun hollænderne er større modstandere end danskerne imod et forbud mod at sælge alkohol til personer under 18 år, og det samme gælder i spørgsmålet, om der skal være advarsler på flaskerne mod at drikke, hvis man er gravid eller skal køre bil. Danskerne og hollænderne finder i højere udstrækning end resten af europæerne, at det er op til den enkelte at tage ansvar.

Undersøgelsen overrasker generalsekretær Mariann Skar fra Eurocare. Og hun beklager, at danskerne tager så let på problemer med alkohol.

- Hvordan er det med levealderen? Den går da vist ikke op i Danmark og er en af de laveste i EU, påpeger hun.

Alligevel mener Mariann Skar ikke, at alt er mislykket i alkoholpolitikken i det ny årtusinde. Der er sket fremskridt på nogle områder som trafiksikkerhed, og også Eurobarometers tal viser, at der er langt mere fokus på problemerne.

Både hun og Christel Schaldemose ser frem til, at EU i 2012 kommer med en ny strategi. Den skal gøres mere konkret, og Christel Schaldemose peger på, at problemet med etiketter må løses her.

(Artiklen er fra Magasinet RUS, som udkom 1. juni 2010)

Eurocare
Eurocare er en europæisk organisation, der har en række græsrodsbevægelser og sundhedsorganisationer i Europa som medlemmer. Den arbejder på at begrænse og forebygge skader, der opstår af alkoholmisbrug og følger fra Bruxelles den europæiske alkoholpolitik nøje.

Hjemmeside: www.eurocare.org

EU's alkoholstrategi og Eurobarometer

EU-kommissionen vedtog i 2006 en ny strategi, der støttede medlemslandene i at reducere skader, der opstår som følge af alkoholmisbrug. Med en række tal og statistikker dokumenterer papiret, at alkohol er skyld i tusindvis af dødsfald og sygdomme hvert år. Hver fjerde ung mellem 15-29 år, der dør, er offer for skadeligt alkoholforbrug. Andre tal fra Eurocare viser, at fem millioner børn fødes med forskellige handicaps, fordi moderen har drukket under svangerskab. 5-9 millioner børn lever i familier, der er præget af forældres druk.
Læs mere om EU’s alkoholstrategi og evalueringen af strategiens første 3 år her.

Link til EU-kommissionens seneste Eurobarometer om alkohol