magasinet-rus.dk

Forside Behandling Generelt Godkendelsesordninger til høring

Godkendelsesordninger til høring

Udskriv

Sundhedsstyrelsens retningslinjer for godkendelse af alkoholbehandlingssteder er nu sendt til høring. De er for vage og omfatter kun en mindre del af området, lyder kritikken

I fredags udsendte Sundhedsstyrelsen de længe ventede retningslinjer for kommunal  godkendelse af alkoholbehandlingssteder, foreløbig som høringsforslag.
Retningslinjerne har været undervejs i tre år og  er resultatet af anstrengelserne i en arbejdsgruppe, bestående af embedsmænd fra ministerier, styrelser og KL.

Forslaget
Det overordnede formål med retningslinjerne er ifølge Sundhedsstyrelsen at give kommunerne et redskab til at sikre kvaliteten i den offentlige alkoholbehandling.

Af forslaget  fremgår det bl.a.,
•    at det er den stedlige kommune, som godkender alkoholbehandlingssteder beliggende i kommunen,
•     at kommunen er ansvarlig for, at godkendte behandlingssteder indberettes til Tilbudsportalen
•     at den stedlige kommune fører tilsyn med, om behandlingsstedet efterlever det grundlag, hvorpå godkendelsen er sket.

For at give kommunerne et fagligt grundlag til at vurdere ansøgningerne er der opstillet otte kriterier,
som Sundhedsstyrelsen mener  er relevante i forbindelse med godkendelse. 
Retningslinjerne indeholder desuden et afsnit om reglerne for sundhedsfaglig behandling på alkoholbehandlingssteder og tilsynet hermed.

Gælder ikke flertallet af behandlingssteder

Det er værd at lægge mærke til, at retningslinjerne kun skal  omfatte den del af behandlingen, som udbydes af private organisationer og finansieres af det offentlige. Derimod er kommunernes egne tilbud ikke omfattet. Da et flertal af kommunerne har organiseret behandlingen i egne eller fælleskommunale organisationer vil der altså være et stort område, som ikke omfattes af forsøget på at sikre kvaliteten i den offentlige alkoholbehandling.Der er ikke angivet nogen årsag til den forskel i høringsmaterialet.
Hertil kommer, at hele det privat-finansierede behandlings-område  heller ikke er omfattet af retningslinjerne.

Ikke meget kvalitetssikring
Eksperter og private behandlingssteder har længe presset på for at staten skulle indføre retningslinjer, men her modtages høringsmaterialet med behersket begejstring.
Ulrik Becker, overlæge på Hvidovre Hospital og adjungeret professor på Statens Institut for Folkesundhed, er direkte skuffet over udspillet.

- Det er svært at finde noget nyt under solen for der er tale om vejledende retningslinjer til kommunerne med henblik på godkendelse af indberetning til Tilbudsportalen. Og så skal kommunerne kontrollere at de faktuelle  oplysninger er korrekte. Det er der ikke meget kvalitetssikring i, siger han.

Ulrik Becker fremhæver, at der er mange ’bør’ og ’kan’ formuleringer, og begreber som  ’inspiration’ og ’sigtelinjer’  lægger heller ikke op til ensartede standarder.

- Det vil altså fortsat kunne foregå på 98 forskellige måder, og det er nu slået fast, at man ikke fra centrale myndigheder kan fastsætte bindende kvalitetskrav til alkoholbehandling, siger han.

- Jeg mangler stadig svar på, hvad behandlingsgarantien på dette område indebærer. Hvad er det for en behandling, der er garanti for? Og hvad er kvalitetsmålene for behandlingsgarantien, spørger Ulrik Becker.

Gode overvejelser, men akkreditering bedre
Per Nielsen, fagchef på behandlingsstedet Ringgården, siger,  at der er gode overvejelser i Sundhedsstyrelsens materialer, blandt andet i afsnittene om lægelig betjening og ansvar samt uddelegering af medicinhåndtering til ikke-sundhedsfagligt personale.
Derimod er han  kritisk i forhold til kommunernes rolle i godkendelsen.  Sundhedsstyrelsen forslag går ud på, at kommunerne selv skal vælge, hvordan godkendelse og tilsyn tilrettelægges.

- Det er uantageligt upræcist, for hvem i en kommunen skal på hvilken kompetencemæssig og faglig baggrund stå for den egentlige sagsbehandling og godkendelse? Det mener jeg er en fagligt højtspecialiseret opgave, som man ikke kan være sikker på varetages forsvarligt i en hvilken som helst kommune.

Per Nielsen foreslår i stedet en slags akkrediteringsmodel, hvor man sammensætter et eller flere faglige ekspertpaneler, som har ansvaret for at efterse, om de beskrevne forhold er til stede i praksis.

- Selvrapportering er ikke godt nok, hvis man ikke vil slippe institutioner igennem, som ingen fagligt set kan være tjent med, siger han.

Han synes også, at retningslinjerne er alt for kortfattede i omtalen af personlighedsforstyrrelser og anden psykiatrisk komorbiditet - specielt set i lyset af, at Sundhedsstyrelsen selv skriver, at det gælder for halvdelen af dem, som er i behandling. Han efterlyser konkrete forslag til, hvordan disse borgeres problemer skal håndteres.

Ulige konkurrence - en trussel mod frit valg
Ifølge Sundhedsstyrelsens høringsmateriale behandles langt de fleste borgere med alkoholproblemer på et alkoholambulatorium. Tre fjerdele af disse ejes af kommunerne, mens den resterende fjerdedel hører under den private forening Lænkeambulatorierne i Danmark, som har indgået aftaler med flere kommuner. 
Administrationschef Mikael Jakshøj fra Lænke-ambulatorierne fortæller, at man her hilser en godkendelsesordning meget velkommen.

- Kravene for at blive godkendt er store, hvilket vil medføre at kvaliteten for de godkendte institutioner alt andet lige vil stige.

Samtidig forudser Mikael Jakshøj, at udgifterne til ambulant alkoholbehandling hos de private leverandører formentlig også vil stige i takt med de øgede krav – og det kan skævvride markedet.

- Når der ikke stilles krav til de offentlige behandlingssteder om godkendelse,  kan det medføre en ulige konkurrence, hvor de offentlige tilbud bliver billigere, fordi de ikke har samme krav til kvaliteten.

Han frygter, at det på længere sigt kan blive en trussel mod det frie valg mellem forskellige tilbud, som ellers er så vigtig en del af god alkoholbehandling.

Mikael Jakshøj hæfter sig desuden ved, at godkendelseskriterierne ikke forholder sig til volumen.
- MTV-rapporten peger på, at volumen er et væsentligt parameter for opbygning af faglige netværk, erfaringsudveksling og –opbygning.  Retningslinjerne har ingen krav om, at behandlingsinstitutioner skal have en vis størrelse, siger han.

Høringsfristen udløber den 11. marts 2010.

Læs mere: Udkast til Høringsparter og Retningslinjer for kommunal godkendelse af alkoholbehandlingssteder.