magasinet-rus.dk

Forside Behandling Ambulant Sund fornuft giver god kvalitet

Sund fornuft giver god kvalitet

Udskriv

Inddrag personalet aktivt, når der skal arbejdes med kvalitetsudvikling i den ambulante alkoholbehandling, lyder rådet fra Alkoholbehandlingen i Odense.

Mødedeltagere- Både små og store organisationer kan arbejde med kontinuerlig kvalitetsudvikling, for det handler først og fremmest om systematik og sund fornuft, kombineret med forskningsmæssig viden, siger Anette Søgaard Nielsen, leder af Alkoholbehandlingen i Odense.
Hendes udsagn bygger på mange års erfaring med kvalitetsudvikling af den ambulante alkoholbehandling på Fyn.

Sådan skal vi gøre
Med økonomisk støtte fra Sundhedsstyrelsen søsatte Alkoholbehandlingen i slutningen af 1990’erne et fire-årigt udviklingsprojekt med titlen ’Kvalitetsudvikling af ambulant behandling for alkoholmisbrugere’.

Formålet var at indføre en ’kvalitetskultur’, hvor patientforløb systematisk dokumenteres og evalueres, så kvaliteten hele tiden kan udvikles. Første skridt var at opsætte mål for behandlingen, derpå fulgte undervisning i kvalitetsbegreberne samt en måling af effekten af behandlingen.

- Da vi havde det på plads, nedsatte vi tre arbejdsgrupper, som skulle udarbejde instrukser for, hvordan effekten af vores behandling kunne gøres bedre, forklarer Anette Søgaard Nielsen.
- Vores sygeplejersker fik blandt andet til opgave at udarbejde en instruks om afrusning. De havde både deres sunde fornuft, deres faglighed og mange års praktisk erfaring at trække på, mens ledelsens opgave var at servicere med den nyeste forskningsmæssige viden. På det grundlag udarbejdede gruppen en instruks som detaljeret beskrev, hvordan vi skal gøre, hvis det skal gøres godt.

Gruppen opstillede desuden ’huskelister’, som behandlerne skulle afkrydse, når de havde gennemført afrusningen.

Systematisk kontrol
- I løbet af det første år blev der udarbejdet 12 forslag til standarder med tilhørende huskelister, fortæller Anette Søgaard Nielsen.

Forslagene blev fremlagt i det nyetablerede ’audit’ – et internt kontrolorgan, hvor ledelsen og repræsentanter fra personalegruppen skulle bedømme dem. Hvis der blev nikket til et forslag, blev det indført.
Audit mødtes derefter 3-4 gange om året og gennemgik de data, som var i patientjournalen og tog stikprøver for at se i huskelisterne, om man glemte standarderne i nogle af forløbene. Stikprøverne viste, at brugen af huskelister var vigtige for kvaliteten, selv om det kunne opleves besværligt.

Alkoholbehandlingen i Odense bruger den samme terminologi, som anvendes i Den danske kvalitetsmodel:
Standard = Det serviceniveau, man stræber efter at nå
Indikatorer = Det, man måler på
Instruks = Hvad skal man gøre i den daglige praksis for at nå serviceniveauet.

- Vi kunne jo se, at der hvor vi ikke overholdt standarderne, var dér, hvor patienterne droppede ud. Altså måtte vi øge fokus på det i hverdagen og sørge for, at instrukserne blev fulgt, siger Anette Søgaard Nielsen.

Den sunde fornuft
I 2005 fik udviklingsprojektet årets kvalitetspris af Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren. Selv om projektmidlerne for længst er ophørt, er erfaringerne fra projektet stadigvæk grundstammen i Alkoholbehandlingens måde at arbejde med kvalitet på.
Anette Søgaard Nielsen er ikke i tvivl om, at nøglen til succes i arbejdet med kvalitetsudvikling ligger i at gøre brug af personalets faglige kompetencer, tilføje den nyeste forskningsmæssig viden – og ved hjælp af audit sikre, at der også er en systematik til at kigge på egen praksis og udvikle den, når det er nødvendigt.

- Metoden er jo i virkeligheden meget lavpraktisk og kræver ikke en hær af eksperter og konsulenter. Snarere tværtimod, for ved at inddrage personalet og bruge den sunde fornuft er man sikker på, at alle føler ejerskab. Alt for mange eksterne konsulentrapporter står på reolerne og samler støv, fordi personalet ikke har været taget med på råd. Det har vi undgået.

Også til de små steder
Anette Søgaard Nielsen møder ofte påstanden om, at den type kvalitetsudvikling, hun arbejder med, kun egner sig til store institutioner. Hun medgiver, at der selvfølgelig er et større materiale og flere faglige kompetencer, hvis institutionen er stor. Men de små institutioner kan sagtens indføre metoden, mener hun.

- Selv om der kun er to-tre medarbejdere med 40-50 patienter om året kan man jo godt sætte sig sammen to-tre gange om året og se tilbage på de forløb, man har haft i det seneste år. Vurdere effekten, tage stikprøver i journalen og se, hvor det går godt og hvor det går skidt - og hvor der er brug for mere viden. Men det er vigtigt, at der er én som er tovholder og sikrer, at det kommer med i kalenderen!

Godt for patienterne
Alkoholbehandlingen i Odense har systematisk måling på ’drop-outs’, altså patienter, som holder op med behandlingen før behandleren er enig i ophøret.
- Vi ved, at den gruppe har en dårligere prognose end de patienter, som slutter som planlagt. Vi ved også, at patienter som stadigvæk drikker tre måneder inde i behandlingen ligeledes har en dårlig prognose. Derfor måler vi også på patienternes drikkemønstre, forklarer Anette Søgaard Nielsen.
Resultatmålinger viser, at omkring 60-70% af de patienter, som udredes og går videre i behandlingsforløbene, har et fornuftigt, som regel afholdende, forhold til alkohol et år efter.
- Det kan næppe blive meget bedre. Vores store udfordring er de borgere, som kommer i den akutte del af behandlingen, og som gentagne gange skal have hjælp til abstinensbehandling. Det lykkes at få ca. 60% af dem videre i den planlagte behandling – og det vil vi gerne gøre bedre.
Hun fortæller, at man for tiden forsøger sig med team-baseret behandling i forhold til denne målgruppe, og at de foreløbige erfaringer er lovende.

Godt for personalet
Hensigten med kontinuerlig kvalitetsudvikling er naturligvis at sikre bedre patientforløb og udvikle nye metoder. Og så er der også en række tillægsgevinster for personalet, mener Anette Søgaard Nielsen.
- Hvis man er nyansat behøver man ikke at være i tvivl om, hvordan man skal gribe et behandlingsforløb an. Det giver både en større sikkerhed og en indbyrdes åbenhed om det, der er svært. Og så giver det jo faglig stolthed i personalegruppen, at vi kan dokumentere, hvor stor en gruppe af vore patienter, vi rent faktisk hjælper.

 

Alkoholbehandlingen i Odense har lagt instrukserne for deres kvalitetsarbejde på centrets hjemmeside.