magasinet-rus.dk

Forside Forebyggelse Best Practice Problemer med alkohol skal frem i lyset

Problemer med alkohol skal frem i lyset

Udskriv

Medarbejdere i Langeland Kommune skal reagere, hvis de kan se, at en borger er tynget af alkoholproblemer.

’Drikker din kollega? Eller kan du se, at en person du arbejder med har problemer på grund af alkohol i den nærmeste familie? Så er det din pligt at handle på det’.
Mand, pc og whiskyDet er den klare udmelding fra Langeland Kommune til alle dens 1200 ansatte.

Kommunen ønsker at forebygge frem for at behandle og tror på, at det kan betale sig at være direkte og opsøgende frem for at vente, til alkoholproblemet kræver behandling.
- Vi skal holde op med at være tilbageholdende og ikke turde snakke om alkoholproblemer, siger Anne Marie Hedegård, der er leder af ForebyggelsesCentret i Langeland Kommune.

Her har man siden 2005 arbejdet bevidst med Forebyggelse som grundtanke indenfor en række områder som depression, stress, integration på arbejdsmarkedet, trænende hjemmepleje, samt alkoholmisbrug. Og alkoholområdet er det største delprojekt.

- Problemer med alkohol skal frem i lyset, forklarer Anne Marie Hedegård. Alle medarbejdere i kommunen skal faktisk være klædt på til at reagere på en bekymring. Hvis en lærer eller pædagog eller en medarbejder i ældreplejen har en mistanke om, at der ligger alkoholmisbrug bag en borgers problemer, så er det hans eller hendes pligt at reagere. Det samme gælder hvis man fornemmer at en kollega har den type problemer.

At spotte problemet
Pligten til at reagere betyder, at medarbejderen fortæller borgeren, at man er bekymret for hans trivsel, og snakker med ham om alkoholforbruget og hvordan man kan få hjælp. Derpå involverer man andre, der er uddannet til at tage sig af det.
- Det er ofte svært at tage sådan en samtale med en borger eller en kollega, men det er lettere, når men er sikker på, at det bliver fulgt op, forklarer Anne Marie Hedegård.
Derfor har Langeland Kommune uddannet en meget stor del af deres medarbejderstab i at spotte alkoholproblemer, samt i hvordan man går videre med det, når man har erkendt problemet. 400 ud af kommunens 1200 medarbejdere har været på et 2 x 2 timers kursus, og yderligere 98 har været på et tredages kursus.
Efter kurserne er der en nøgleperson på hver eneste kommunale arbejdsplads, så alle ved, hvem de kan gå til, hvis de spotter et problem.

Alkohol er blevet italesat
Kommunen har valgt at arbejde bredt og på tværs af forvaltningerne, og den måde at gøre medarbejderne bevidste om alkoholproblemer på har fået en overvejende positiv modtagelse.
- Alkoholproblemer er en tværfaglig problemstilling, ikke et personligt skøn, forklarer Hedegård. Vi har så at sige italesat alkohol - også på den kommunale arbejdsplads. Hvis det for eksempel er på en skole, kan det altså både være, hvis en elev eller en kollega har et problem, medarbejderen skal reagere. Det skal fungere både indadtil og udadtil.

Nogle afdelinger har som en naturlig refleks reageret med at være lidt tilbageholdende.
- For eksempel var nogle af medarbejderne i teknisk afdeling, gartnere, vejarbejdere, renovationsmedarbejdere og lignende lidt på vagt overfor, om vi nu ville til at blande os i, om de fik en fyraftens øl eller ej. Men efter at have deltaget i debatten om alkoholproblemer, kunne de godt se, at det måske var en god ide, at kommunen har en klar alkoholpolitik, fortæller Hedegård.

Alkoholindsatsen har helt fra starten fået stor opbakning både fra de langelandske politikere og de kommunale ledere. Det udvidede fokus på alkohol begyndte samtidig med, at de langelandske kommuner overtog forebyggelsescentret fra det daværende Fyns Amt i 2005. Kommunerne havde søgt og fået bevilliget midler i Socialministeriets forebyggelsespulje til at lave Forebyggelse som grundtanke.

Klare vejledninger
Den større opmærksomhed på alkohol som et problem ses blandt andet i sagsbehandlingen på det sociale område, for eksempel i myndighedssager på ældreområdet og på børneområdet. Her er der lavet handlingsvejledninger, der beskriver hvilke kommunale medarbejdere, der skal handle hvornår og hvordan. Den ene hedder ”Et barn mangler omsorg” og henvender sig til alle medarbejdere, der arbejder med børn og unge. Den anden, ”Borgere med svært alkoholmisbrug”, er udarbejdet i forbindelse med en kompetenceudviklingsproces med medarbejdere på ældreområdet.
Langeland kommune har desuden valgt at købe assistance af regionens børnekonsulent, der med jævne mellemrum støtter medarbejderne i kommunen.

Undgår stigmatisering
Kommunens alkoholindsats har til huse i forebyggelsescentret lige ved siden af rådhuset. I forlængelse af det administrative arbejde er en række praktiske opgaver også forankret i ForebyggelsesCentret. Udover alkoholbehandling, findes der her motionstilbud, livsstilssamtaler om kost og motion, jordmoderkonsultation, hørespecialist og forskellige kursustilbud om rygestop og stressreducering.
- Mange forskellige borgere kommer i ForebyggelsesCentret, siger Anne Marie Hedegaard. På den måde er man ikke stigmatiseret som alkoholmisbruger, hvis man kommer her. Man er en borger, der arbejder for en sundere livsstil ligesom mange andre.
Langeland kommunes skærpede fokus på alkoholproblemer har ikke ført til, at flere er kommet i alkoholbehandling, understreger Anne Marie Hedegaard. Det var heller ikke meningen. Hun mener tværtimod, at det gerne skulle resultere i, at færre får behov for behandling.