magasinet-rus.dk

Forside Forebyggelse Forskning og Undersøgelser Sundhedscentre tager fat på A’et

Sundhedscentre tager fat på A’et

Udskriv

Alkohol fylder ikke meget i den lokale forebyggelse sammenlignet med kost, rygning og motion. Undersøgelse skal vise, om sundhedscentrene kan løfte noget af opgaven.

’Vi har aldrig mødt problemet, fordi vi aldrig har spurgt ind til det. Det var ligesom om, da vi startede med at snakke KRAM, så snakkede vi om kost og røg og motion, og det der alkohol kom til at ligge sådan lidt for sig selv. Det hørte ikke rigtig til her. Men jeg ved ikke helt hvorfor’
Citatet stammer fra et interview med en medarbejder i et kommunalt sundhedscenter, som er med i den igangværende undersøgelse.
Udtalelsen rammer lige ind i baggrunden for, hvorfor undersøgelsen overhovedet er sat i gang. Sammenlignet med forebyggelsesindsatser, der fokuserer på for eksempel kost, rygning og motion, fylder alkohol ikke meget i landets kommunale forebyggelsestilbud – og det til trods for, at der ifølge en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed er omkring 860.000 storforbrugere af alkohol i Danmark. Det er altså sandsynligt, at også borgere med et alkoholforbrug over de anbefalede 14/21 genstande er blandt dem, som finder vej til sundhedscentrene. Derfor er det oplagt at centrene også interesserer sig for borgernes alkoholforbrug.

Sundhedssamtalen
Formålet med undersøgelsen er at gøre os klogere på, hvad der sker, når sundhedscentre med forskellige brugere og medarbejdere med forskellig faglighed beskæftiger sig med at få indarbejdet en indsats over for alkoholstorforbrug i det daglige arbejde. Kan det lade sig gøre at få spurgt ind til alkohol i en sundhedssamtale? Hvordan har medarbejderen det med at italesætte alkohol, og giver det mening for dem? Hvad siger fru Hansen til, at en indledende samtale forud for hendes deltagelse på et rehabiliteringshold også kommer omkring hvor mange genstande, hun drikker om ugen?
Som led i undersøgelsen deltager medarbejdere fra fem kommunale sundhedscentre i et kursus, hvor de får viden om alkohol og lærer om screeningsmetoder og om motiverende samtale. På baggrund af kurset har medarbejderne efterfølgende forsøgt at indarbejde en systematisk indsats over for alkoholstorforbrugere i deres sundhedscentre på en måde, som passer ind i deres praksis og organisation.

Forskellige modeller

Forfatterne til artiklen, Camilla Gohr og Anne Sofie Bæk-Sørensen, er begge videnskabelige assistenter på Trygfondens Forebyggelsescenter.

’Systematisk indsats over for alkoholstorforbrug’, som er undersøgelsens titel, gennemføres af Trygfondens Forebyggelsescenter ved Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.

Følgende kommuner deltager: Roskilde, Ringkøbing-Skjern, Varde og Aalborg

Projektet er ét af centrets tre projekter, som handler om alkohol.

Hvert sundhedscenter har i forlængelse af kurset formuleret en model for, hvordan de ønsker at implementere en mere systematisk indsats overfor alkoholstorforbrug.
Der er stor variation i, hvor systematisk centrene ønsker at gøre det. Nogle steder har man valgt at forsøge sig med en relativt fastlagt model for, hvad der skal gøres for at italesætte alkohol, og hvad der skal gøres, hvis screeningen viser, at borgeren drikker for meget.
Andre steder har man valgt, at screeningen og samtalen om alkoholstorforbrug kan tilpasses den enkelte situation. Når vi spørger medarbejderne, om de efter projektets start er kommet i gang med at tale om alkohol med borgerne, er det flertallet, som kan svare ja – uagtet den aftalte systematik på deres arbejdsplads.
De har altså i større eller mindre grad formået at få alkohol ind i samtaler, der i udgangspunktet handler om borgerens almene sundhedstilstand, men som tidligere slet ikke har handlet om alkohol, eller som har handlet ganske lidt om alkohol. Langt de fleste medarbejdere - det være sig diætister, sygeplejersker, fysioterapeuter m.v. – giver udtryk for, at det giver mening for dem at tale om alkohol, og de kan ikke se, hvorfor det ikke fremover skulle være en fast del af måden, de arbejder på. For langt de fleste er det nærmest en selvfølgelighed, at A’et i KRAM kommer på dagsordenen i deres møde med borgeren.

Barrierne

Medarbejderne fortæller dog også om barrierer for den samtale om alkohol, der ifølge systematikken følger efter den indledende italesættelse og screening, hvis borgeren har vist sig at have et storforbrug. Dels fortæller en del, at de endnu ikke har oplevet borgere, der ved screening har vist sig at drikke for meget. ’Jeg møder ikke nogle storforbrugere – hvor er de henne?’ Desuden har flere fortalt, at de endnu ikke føler sig ’øvede’ nok i den nye disciplin til at kunne gå helt ind i en samtale, der eventuelt kan motivere borgeren til at skære ned på rødvinen. Endelig reflekterer nogle over, at samfundets (og for nogles vedkommende: eget) tabu omkring alkohol er en barriere, som også skal overkommes for at kunne give sig helhjertet i kast med emnet:
’Det kan hænge sammen med tabu velsagtens – både vores og borgernes. I lang tid har vi taget rygeproblematikker op, men det med alkohol, det holdt vi os lidt fra. Også fordi vi så heller ikke havde noget tilbud. Så er det sin sag at tage det op’.

Foreløbige resultater
Midtvejs i undersøgelsen kan vi konstatere, at de fleste medarbejdere mener, at de gennem deltagelse i projektet har fået redskaber til at tale om alkohol og mod til arbejde videre med alkoholforebyggelse – tabu eller ej. Desuden kan vi se, at det ikke altid er simpelt at implementere en ny indsats i allerede eksisterende tilbud til borgerne. Vi er blevet – og bliver fortsat – en hel del klogere på de implementeringsprocesser, der foregår, når alkohol sættes på dagsordenen og bliver en del af det forebyggende arbejde i sundhedscentrene. Vi ser frem til at udfolde resultaterne fuldstændigt, når undersøgelsen afsluttes ultimo 2010.