magasinet-rus.dk

Forside Forebyggelse Kommunal Kunsten at nå storforbrugerne

Kunsten at nå storforbrugerne

Udskriv

Den store gruppe danskere, der drikker over genstandsgrænserne, kan ikke selv se, at de har et problem.  Som målgruppe er de lige så vigtige som 'manden på bænken'.

Alkoholmisbrugeren på bænken og andre med et tydeligt misbrug er til at få øje på. Derfor har de  traditionelt været i fokus med målrettede tilbud om behandling og forebyggelse.
Men eksperterne peger nu på, at kommunerne bør interessere sig meget mere for gruppen af såkaldt storforbrugere.
- Overforbrug af alkohol betyder en forhøjet risiko for skadelige følgesygdomme for den enkelte, og desuden betyder det en enorm samfundsmæssig udgift. Det koster jo en masse afledte sociale udgifter for kommunerne som tvangsflyttede børn, sygedagpenge, fravær, indlæggelser m.m. Så man skulle jo tro, at kommunerne ville have en meget større interesse i at lave en forebyggende indsats, end vi ser i dag, siger overlæge dr. med. Ulrik Becker fra Hvidovre Hospital.

Kan gøre mere
Ulrik Becker peger på, at der i kommunerne er meget stor geografisk variation, når det gælder antal borgere med alkoholproblemer, behandling og forebyggelse. Dog er der ifølge overlægen et kendetegn, der går igen alle steder.
- Kommunerne har ikke fået øjnene op for den store opgave, som man står over for, når det gælder overforbrug af alkohol. På tobaksområdet er man nu langt fremme med f.eks. tilbud om rygestopkurser, men den forhøjede risiko ved et storforbrug af alkohol er der ikke fokus på. Her skulle man gøre noget mere, inden problemerne udvikler sig.

Mere fokus
I Sundhedsstyrelsen fører man dokumentation over problemets omfang, men man har også indtryk af, at kommunerne er ved at få øje på problemstillingen.
- Det er jo noget relativt nyt, at kommunerne har fået ansvar for både forebyggelse og behandling. Det er min opfattelse, at kommunerne er blevet stærkere, og at der er ved at komme fokus på forebyggelsesindsatsen – blandt andet i samarbejde med Sundhedsstyrelsen om forskellige projekter, siger afdelingslæge Mia Fischerman.
Hun vurderer, at der generelt er kommet større opmærksomhed om indsatsen både i den lettere og den tungere ende af forbrugsskalaen.

Nye genstandsgrænser?
Sundhedsstyrelsen overvejer at komme med nogle mere nuancerede udmeldinger, som supplerer de kendte maksimale genstandsgrænser, fordi man er klar over, at anbefalingerne kan misforstås. Bl.a. tror mange danskere fejlagtigt, at der ikke er nogen helbredsrisiko, hvis blot man holder sig under 21 eller 14 genstande om ugen.

- Vi arbejder på nogle nye anbefalinger, hvor der også er en lavrisikogrænse for alkoholindtag, som man kan holde sig under, hvis man vil tilgodese sin sundhed, har udmeldingen lydt fra Else Smith, der er chef for Sundhedsstyrelsens Center for Forebyggelse.

Ikke overset, men uerkendt
De mange danskere med overforbrug og deraf følgende risiko for helbredsskader er ikke en overset gruppe, mener Svend Ebbesen, der er formand for Sund By Netværket, og som derigennem har kendskab til indsatsen i mange forskellige kommuner. Han mener, at problemet ligger et andet sted.
- Storforbrugerne oplever ikke selv at det er risikofyldt. De fleste danskere synes faktisk, at der skal gøres noget ved det, når folk drikker for meget. Men der sker noget i folks hoveder, når det bliver personligt og drejer sig om dem selv, for så erkender man ikke, at det kan være et problem.

Holdningsændring på vej
Svend Ebbesen sammenligner situationen med dengang, man begyndte at snakke om rygestop.
- Til at begynde med blev det også betragtet som et indgreb i folks dagligdag. Vi kan kun håbe, at stigende fokus på overforbruget af alkohol efterhånden vil føre til samme holdningsændring som på tobaksområdet. Der er allerede større opmærksomhed på problemet i kommunerne, og jeg tror, det vil blive endnu mere de næste par år. I forbindelse med KRAM-initiativet plukkede man de lavest hængende frugter først, nemlig rygning, kost og motion, så nu er tiden kommet til at tage fat på alkoholdelen. Udfordringen bliver at nå den store målgruppe. Manden på bænken er jo rimelig let at få øje på, det er straks sværere med skolelærer Jensen og andre gode borgere, der ikke selv ser deres overforbrug som et problem, pointerer han.

For børnenes skyld
Et af overforbrugets alvorligste problemer er de børn, der vokser op i alkoholiserede familier. Man anslår, at omkring 120.000 børn vokser op i familier med et alkoholforbrug, der burde behandles, men hvor kun en lille andel af disse reelt er i behandling. Det betyder, at et alarmerende højt antal børn til daglig er påvirket af forældrenes overforbrug.
- Sammenlignet med de børn, man i kommunerne har kendskab til, findes der altså en meget stor gruppe oversete børn, som i det skjulte lider under den ene eller begge forældres alkoholforbrug. Ikke mindst af hensyn til dem er det vigtigt, at vi i kommunerne prøver at finde frem til en så effektiv indsats som muligt, siger Svend Ebbesen.

FAKTA

Overforbrug af alkohol betyder, at hvert år…
•    dør 3.000 danskere med en alkoholrelateret diagnose, svarende til 5 % af alle dødsfald
•    belastes hospitalerne med 28.000 indlæggelser, 10.000 skadestuebesøg og 72.000 ambulante besøg
.
•    har personer, der drikker over genstandsgrænserne, mere end 150.000 ekstra kontakter til praktiserende læge
•    er der 500 tilfælde af helbredsbetinget førtidspension relateret til alkohol.
•    bruger sundhedsvæsenet 0.9 mia. kr. til behandling af alkoholrelaterede lidelser.
•    har samfundet et produktionstab på ca. 7 mia. kr.
Kilde: Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark, Statens Institut for Folkesundhed, 2006. www.si-folkesundhed.dk

I 2007 drak hver dansker over 14 år i gennemsnit 12,1 liter ren alkohol
860.000 drikker over genstandsgrænserne
585.000 har et skadeligt forbrug 
140.000 er afhængige af alkohol 
122.000 børn vokser op i en familie med alkoholproblemer
Alkoholforbrug er relateret til 60 forskellige sygdomme
Kilde: Sundhedsstyrelsen www.sst.dk

Artikel fra Magasinet RUS,  nr. 1, 2010 - temanummer om storforbrug. Udkom 15. marts.