magasinet-rus.dk

Forside Behandling Døgnbehandling Den besværlige kvalitet

Den besværlige kvalitet

Udskriv

Debatten om godkendelsesordninger for alkoholbehandling sætter sundhedsministeren i en alvorlig klemme, mens KL kan fiske i rørte vande.

Kvaksalveri, ustyrlig økonomi og plattenslagere.

Fingrene blev ikke lagt imellem, da tv-udsendelsen Operation X for et år siden afslørede oprørende tilstande i nogle dele af alkoholbehandlingen. Politikere, behandlere og eksperter krævede straks øget kvalitet på området – og sundhedsministeren nedsatte en arbejdsgruppe.

Alt var parat til, at ministeren kunne indføre kommunalt baserede godkendelses- og tilsynsordninger. Men det er – i skrivende stund – ikke sket. Og nu går der rygter om, at ministeren slet ikke vil komme med bindende regler, selv om KL opfordrer til det. Vi har prøvet at grave i den spegede sag.

Forskel på kvaliteten
For et par måneder siden udgav Lægeforeningen den første, større undersøgelse af alkoholbehandlingen i kommunerne. Hovedkonklusionen er, at behandlingen er alt for uensartet – med store forskelle på organisering, behandling, personalefaglighed og omfanget af de økonomiske ressourcer, kommunerne bruger på området.

Lægeforeningens opfordring til sundhedsministeren er en gentagelse af opfordringerne efter tv-udsendelsen sidste år, men denne gang på baggrund af en grundig undersøgelse af tingenes tilstand:

- Vi mener, at sundhedsministeren bør indføre godkendelsesordninger, siger Jette Dam-Hansen fra Lægeforeningens bestyrelse, og hun foreslår, at der bl.a. stilles konkrete krav til udredning, behandlingsmetoder, efteruddannelse og dokumentation.

Kommunernes ansvar
Misbrugspolitisk Magasin har brugt undersøgelsen til at spørge sundhedsminister Jakob Axel Nielsen, om han vil følge opfordringen til at lave sundhedsfaglige retningslinjer for alkoholbehandlingen?

- Jeg er enig i, at der er behov for at stramme op og højne kvaliteten af de tilbud, som kommunerne tilbyder borgere, der kæmper med et for stort alkoholforbrug, siger Jakob Axel Nielsen, men understreger i samme åndedrag, hvem der har bolden:

- Alkoholbehandlingen er jo kommunernes ansvar. De har nu haft tre år til at indrette deres behandlingstilbud og håndtere ansvaret for alkoholområdet som sådan. Og meget tyder på, at det er sket med stor variation kommunerne i mellem, siger han.

Redskab til kommunerne
Sundhedsministeren henviser desuden til den arbejdsgruppe, som efter aftale med KL er blevet nedsat til at lave en kommunalt baseret godkendelses- og tilsynsordning.

- Jeg forventer, at kommunerne vil bruge det redskab, som en godkendelsesordning vil være, når de skal vurdere de behandlingssteder, som er på markedet. Altså et redskab til at skille de gode steder fra de dårlige, siger Jakob Axel Nielsen.

Arbejdsgruppen har arbejdet i mere end et år med en ordning, og ifølge en mundtlig orientering fra ministeriet på KL’s misbrugskonference i oktober vil der blive tale om et inspirationskatalog og en frivillig ordning.

KL : ikke godt nok
Orienteringen fra arbejdsgruppen fik formanden for KL’s Social- og Sundhedsudvalg, Tove Larsen, til at undre sig højlydt over staten – og dermed sundhedsministeren – i en pressemeddelelse.

- Jeg er virkelig forundret over statens manglende engagement i dette her. På hvilket andet offentligt finansieret behandlingstilbud i sundhedsvæsenet kan alle – uden forudsætninger – begynde at behandle borgere med komplekse behandlingskrævende problemer? Det er ikke godt nok, skrev hun og bad staten indføre regler for en ensartet godkendelsesordning, med klare krav om bedre kvalitet i behandlingen.

Alle presser på
Det er ellers ikke ofte, at KL ligefrem beder staten om at blande sig i de kommunale opgaver, men det er bemærkelsesværdigt, at KL gennem de seneste år gentagne gange har opfordret sundhedsministeren til at indføre regler på alkoholområdet.

KL, Lægeforeningen, private døgnbehandlingsinstitutioner, fagfolk, eksperter – fra alle sider presses der på, for at sundhedsministeren skal sikre en ensartet kvalitet på området. Og der er masser af viden at trække på, siger eksperterne.

Hvor svært kan det være?
Overlæge Ulrik Becker, som var med til at skrive Sundhedsstyrelsens MTV-rapport og rådgivningsmateriale om god alkoholbehandling, undrer sig over langsommeligheden:

- Hvor svært kan det være? Vi ved en masse om, hvad god alkoholbehandling er. Det er frustrerende at se på, at de efterhånden talrige rapporter, udredninger og dokumentation af de samfundsmæssige konsekvenser ikke fører til en opkvalificering af dette område, i første omgang i form af konkrete godkendelseskriterier og standarder. Og det skal selvfølgelig være noget, der gælder både privat og offentlig finansieret alkoholbehandling, siger Ulrik Becker.

Gode eksempler
Det er tilsyneladende heller ikke nødvendigt at opfinde den dybe tallerken i forhold til sikring af kvaliteten. Fagchefen fra behandlingshjemmet Ringgården, Per Nielsen, foreslog på KL’s misbrugskonference i oktober i år, at man kunne lade sig inspirere af den ordning, som Kriminalforsorgen har udviklet. Her bliver behandlingsstederne vurderet med udgangspunkt i 8 kvalitetskriterier, og et uvildigt nævn står for godkendelsen. Det er en model, som han mener kan tilpasses kommunerne.

Også kvalitetsstandarderne fra IKAS, som foreløbig bliver frivillige for kommunerne at følge, kunne gøres obligatoriske, peger flere af kilderne på. (se fakta-boks).

DUT styrer
Spørger man fagfolkene, er der stor viden om, hvad der virker, brugbare modeller ved hånden og opbakning vejen rundt til at gå i gang. Derfor vurderer de, at en mulig forklaring på, hvorfor Jakob Axel Nielsen hellere vil fremstilles som en uengageret fagminister af KL frem for at fastsætte retningslinjer på sit fagområde, skal findes i selve DUT-princippet.

DUT er en forkortelse af Det udvidede totalbalanceprincip. Princippet betyder, at kommunerne skal kompenseres over bloktilskuddet, hvis Folketinget eller regeringen gennemfører regler, som er bindende for kommunerne. Hvis Jakob Axel Nielsen tager den faglige udfordring op og dikterer en godkendelsesordning, vil kommunerne kunne kræve at få merudgifterne dækket.

Kvalitet koster
Ifølge Misbrugspolitisk Magasins kilder er der dog kun tale om småpenge, for det kræver ikke noget stort kommunalt administrationsapparat at indføre godkendelsesordninger
og tilsyn med de private udbydere. Men det må anses for usandsynligt, at man på længere sigt kan nøjes med at stille krav til de private, uden at det også må få konsekvenser for det uensartede tilbud i kommunerne. Det kan til gengæld blive meget dyrt at sikre en ensartet kvalitet, og det vil også kunne involvere DUT, hvis staten fra starten af har opstillet reglerne, erfarer Misbrugspolitisk Magasin.

Tabersag
Flere kilder vurderer derfor, at spørgsmålet om godkendelsesordninger er en rigtig tabersag for sundhedsministeren. Selv om hensynet til det kommunale selvstyre og regelforenklinger bruges som argument, så har selvsamme kommuners organisation fremstillet staten og dermed Jakob Axel Nielsen som fodslæbende og uengageret i sagen om godkendelsesordning. Dertil kommer, at fagfolkene har svært ved at forstå, hvorfor en fagminister og hans eksperter ikke vil udfylde de mangler, der er i forhold til kvaliteten i alkoholbehandlingen.

Ministeren synes m.a.o. at være bragt i en klemme: Laver han statslige retningslinjer, kan KL råbe DUT efter ham, også hvis den dag kommer, hvor alle alkoholbehandlingstilbud
skal have samme ensartede standarder. Og undlader han at lave dem, vil både KL og fagfolk på området kunne klandre ham for den uensartede kvalitet.

Mangler stærk patientforening
TV-udsendelsen Operation X satte fokus på de manglende godkendelsesordninger, og det gav genlyd i medierne – i en kort periode. D ebatten døde hurtigt ud, og siden har
spørgsmålet om den uensartede kvalitet i behandlingen ikke trukket mange overskrifter. Der er heller ingen brugere eller deres pårørende, som er trådt frem med krav om mere og bedre behandling.

Dét kan meget vel være en af grundene til, at der politisk ikke gøres mere for at give kvaliteten på behandlingen et løft, mener overlæge Ulrik Becker.

- På trods af at vi ved, at der er cirka 140.000 alkoholafhængige i Danmark, så findes der ikke en stærk patientforening, som kan puste politikerne i nakken med krav om en god og anstændig behandling.
I de senere år har vi jo set, hvad det betyder for et område at have stærke patientforeninger. Tænk blot på, hvad Kræftens Bekæmpelse har betydet for gennemførelsen af den ene kræftpakke efter den anden eller Hjerteforeningen for udvikling af behandlingen af hjertesygdomme, siger han.

 

Se også:

Alkoholbehandlingen i kommunerne, Lægeforeningen oktober 2009.

Fængslerne viser vejen. Om akkreditering i Kriminalforsorgens misbrugsbehandling

IKAS - Instituttet for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet. Høringsmateriale. Om standarder for rusmiddelsområdet, se side 109 ff