magasinet-rus.dk

Forside Alkoholkultur Voksne Kan man skabe sikre drikkemiljøer

Kan man skabe sikre drikkemiljøer

Udskriv

Undersøgelser viser, at flertallet af alkoholrelaterede skader opstår på eller på vej hjem fra offentlige udskænkningssteder.

Skader og omkostninger ved den europæiske ungdomsdrikkekultur er mange, for eksempel dødsfald, fysiske skader, vold, voldtægter, kriminalitet, hærværk, trafikulykker, sygedage, skadestue-besøg, seksuelt overførte sygdomme og uønskede graviditeter.

I 2006 indførte den Europæiske Kommission derfor en EU-strategi for at nedbringe de alkoholrelaterede skader, som især unge pådrager sig. Projekt FASE (Focus on Alcohol Safe Environment) er en udløber heraf.

Et af forskningsprojekterne under FASE hedder Reducing Harm in Drinking Environ-ments. Projektet har sat sig for at finde ud af, om de tiltag, der er blevet sat i værk i drikkemiljøerne, også nedsætter alkoholrelaterede skader.

1. Optræning af personale
Træning af personale i ansvarlig udskænkning har til formål at klæde personalet på til at forebygge alkoholrelaterede skader, herunder at afvise salg til mindreårige og fulde gæster.

Personaletræning i sig selv medfører ikke nedsat forbrug eller ansvarlig udskænk-ning. Et svensk kursus har dog vist sig effektivt. Det underviser specifikt i at nægte udskænkning. Personalets standhaftig-hed blev derefter testet af skuespillere i rollen som fulde kunder. Afvisningsprocenten steg fra fem procent til 70 procent over fem år.

2. Styrkelse af håndhævelsen
Salg af alkohol til mindreårige og voldelig adfærd er forbudt i de fleste EU-lande. Men for at loven faktisk skal blive overholdt, kræves det, at den håndhæves.

Nogle landes myndigheder bruger børne-agenter til at tjekke, om forretningerne overholder loven, når de sælger alkohol. Dette tiltag har vist sig at nedbringe salget til mindreårige. Det kræver dog, at håndhævelsen opretholdes over tid, da effekten hurtigt aftager.

En målrettet politiindsats i de mest belastede drikkemiljøer nedsætter skader. Det australske politi i New South Wales har gjort det til en fast praksis at spørge den anholdte, hvor han/hun har drukket sin sidste drink. Herefter bliver drikkestedet gennemgået, og forbedringer af blandt andet udskænkningspolitikken gennemført.

3. Tiltag mod spirituskørsel
Tiltag, der udpeger en person til at holde igen med drinksene for at køre selskabet hjem, er populære. Men de er ikke effektive. Ofte har chaufføren alligevel drukket over promillegrænsen. Undersøgelser vi-ser også, at unge drikker mere, når de har chauffør på. Derimod kan stikprøvekontroller af bilisters alkoholpromille nedsætte spirituskørsel og trafikulykker.

Høj synlighed af politi kombineret med kontrol målrettet unge virker også præventivt. Dette tiltag blev anvendt på grænsen mellem USA og Mexico og nedbragte her alkoholrelaterede trafikulykker blandt de 16 til 20-årige.

4. Byplanlægning
Et område med en høj koncentration af drikkesteder betyder øget konkurrence og dermed lavere priser, slappere adgangs-krav og lignende. Området udvikler sig til en drikkeghetto med øget binge-drinking, vold, trafikulykker og seksuelt overførte sygdomme. Derfor er det en god idé at skabe luft mellem drikkestederne – alle-rede på byplanlægningsplan. Erfaringen viser, at når stederne først er etableret, er det svært at nedlægge dem igen.

5. Regulering af priser
Lave priser på alkohol og et højt forbrug hænger sammen. Vil man alkoholrela-terede skader til livs, skal priserne derfor sættes op. Da undersøgelser viser, at 58 procent af de unge varmer op til byturen med syv drinks i gennemsnit, er det vigtigt, at ikke kun udskænkningsstederne, men også supermarkederne sætter prisen op.

6. Regulering af åbningstider
Indskrænkning af drikkesteders åbningstider nedsætter ikke bare vold, det redder også menneskeliv. Indførelsen af en lov i Diadema, Brasilien, der forbyder salg af alkohol efter kl. 1 midnat, medførte et stort fald i drabstallet.

Læs mere om FASE-projektet på http://www.faseproject.eu/

Kilde: Reducing Harm in Drinking Environments, Fact sheet 2009, Centre for Public Health, Liverpool John Moores University, http://www.cph.org.uk/showPublication.aspx?pubid=547

 

Fakta

Hvad er et sikkert drikkemiljø? Er det et miljø, hvor der ikke er nogen, der kommer til skade? Eller er det et sikkert miljø at drikke sig fuld i?

Svaret er, at det ikke er nok at reducere de skader, der opstår under fuldskab. Selve alkoholforbruget er skadeligt og må derfor også begrænses.

(Karen Hughes, Manager of Behavioural Epidemiology, Liverpool John Moores University.)