magasinet-rus.dk

Forside Synspunkt Behandling Akkreditering af behandlingen

Akkreditering af behandlingen

Udskriv

Der har været snakket længe nok – nu må vi have nogle godkendelseskriterier for både døgnbehandling og ambulant alkoholbehandling.

Vi ved efterhånden rigtig meget om,hvad god alkoholbehandling er. Vi har fået medicinsk teknologivurdering om alkoholbehandling, rådgivningsmateriale om kvalitet i alkoholbehandling til kommunerne, og vi har fået KL’s inspirationskatalog om kvalitet og organisering af misbrugsbehandlingen. Nu har vi brug for at få det implementeret. Det kræver både ressourcer og uddannelse, men også strukturelle og organisatoriske ændringer.

Alt for stor forskel
Det er vanskeligt fortsat at acceptere den store variation i tilbuddene om alkoholbehandling både kvantitativt og kvalitativt. Kan det være rigtigt, at vi stadig skal høre historier om behandlere uden relevant uddannelse, patienter, der får frataget lægeordineret medicin, og patienter, der bliver behandlet uden tilstrækkelig diagnostik? Kan det være rigtigt, at man i mange kommuner anvender NADA-akupunktur som led i abstinensbehandling – en helt udokumenteret behandlingsform? Kan det være rigtigt, at der ikke er nogen minimumskrav til god alkoholbehandling, når vi ved, at mere end halvdelen af patienterne også har en legemlig sygdom, og mere end halvdelen har en psykiatrisk problematik?

Kvalitetsmodellen
I Danmark har vi en lang tradition for at arbejde med kvalitetsudvikling og kvalitetssikring.  Den danske kvalitetsmodel skal bl.a. fremme den løbende kvalitetsudvikling og bruge forsknings- og erfaringsbaseret viden, så den dybe kvalitetstallerken ikke skal opfindes forfra hver gang.

Den danske kvalitetsmodel er bygget op om standarder for god kvalitet, og på baggrund heraf vurderer en gruppe uvildige “eksperter”, om institutionen lever op til standarderne for god kvalitet (akkreditering). Det må da være det, vi skal, og det kan kun gå for langsomt. Kvalitetsudvikling er en velafprøvet måde at arbejde på, og også inden for alkoholbehandling er der eksempler herpå. Alkoholbehandlingen i Odense har fået Sundhedsvæsenets Kvalitetspris, og Alkoholenheden, Hvidovre Hospital, blev akkrediteret tre gange – og efterfølgende nedlagt!

Struktuelle ændringer
Mange kommunale institutioner er så små, at det ikke er muligt at etablere et tilstrækkeligt fagligt miljø til, at kvalitetsudvikling lader sig gøre. Kvalitetsudvikling kræver derfor også nogle strukturelle og organisatoriske ændringer. Alkoholafhængighed er den eneste sygdom, jeg kender, hvor man har lov til at behandle syge mennesker uden at have nogen form for forudsætninger eller uddannelse.

Selv med en relevant grunduddannelse må der efteruddannelse til. Ét initiativ er Sundhedsstyrelsen og KLs grunduddannelse for alkoholbehandlere, men det bliver man heller ikke alkoholbehandler af. Jeg så gerne en autorisations-ordning for alkoholbehandlere.

Det kan godt være, at det koster penge at øge kvaliteten, men der er tale om et svært underprioriteret område. Lad os få defineret den funktionsbærende enhed for alkoholbehandling - den mindste organisatoriske enhed, der skal til for at kunne drive behandling af høj kvalitet.

Lad os nu komme i gang – vi ved jo, hvad der skal til.