magasinet-rus.dk

Forside Synspunkt Politik Bedre hjælp til stofmisbrugere

Bedre hjælp til stofmisbrugere

Udskriv

Det eksisterende behandlingssystem for stofmisbrugere trænger til en ordentlig rusketur, mener velfærdsminister Karen Jespersen (V).

Der findes ingen magiske tricks eller fikse håndtag, der med ét kan gøre en stofmisbruger til et frit og velfungerende menneske igen. Desværre. Indsatsen for at hjælpe nogle af landets allersvageste og mest udsatte, nemlig stofmisbrugerne, er en stor og mangesidet udfordring.

Derfor har regeringen sat ind på flere fronter. Der er indført en behandlingsgaranti, så ingen skal vente i måneder på at komme i behandling. Vi har skærpet indsatsen over for unge misbrugere under 18 år. Og vi er i fuld gang med at lave en plan for at efteruddanne de sagsbehandlere, som skal udrede misbrugernes problemer og hjælpe dem med at finde den bedste vej ud af misbruget.

Tankegangen bag og rammerne for de enkelte behandlingstilbud – uanset om det er døgnbehandling eller dagtilbud – trænger til en gevaldig rusketur. Det gælder både de kommunale politikere, sagsbehandlerne i den kommunale forvaltning og leverandørerne af de konkrete tilbud.

Kommunens ansvar
Efter kommunalreformen ligger det fulde ansvar for området i kommunerne. Det er en god beslutning, jeg er sikker på, det vil vise sig at være rigtigt at samle ansvaret lokalt. Men det er helt afgørende, at kommunalbestyrelsen tager ansvaret på sig. Det betyder blandt andet, at kommunalpolitikerne skal formulere klare og tydelige mål for indsatsen.

For at leve op til målene kræver det, at den kommunale forvaltning er knivskarp på, hvilke løsninger der skal iværksættes for den enkelte misbruger. Det er en udfordring, fordi det kræver viden om, hvilken indsats der har en dokumenteret positiv effekt for misbrugeren. Og den viden er ikke til stede i tilstrækkelig grad i dag.

Jeg tror, at vi – særligt på det tunge misbrugsområde – kan lære utroligt meget af vores kollegaer i regionerne. På sundhedsområdet er der nemlig en helt anden tradition for, at der sker en grundig udredning omkring borgerens problem. På den baggrund stiller man en diagnose, og på den baggrund tilbydes den behandling, der har en dokumenteret positiv effekt. Ganske vist er det sociale område ikke præget af de samme naturvidenskabelige love som sundhedsområdet. Men derfor kan man alligevel godt tage ved lære.

Dokumentation
Hvis de lokale politikere skal kunne opstille klare og relevante målsætninger, så kræver det bedre dokumentation end i dag. Det vil sige, at når der indgås en kontrakt eller en aftale med en leverandør af et behandlingstilbud, så skal leverandøren forpligtes til at dokumentere effekten af indsatsen. På den måde finder vi frem til de bedste løsninger og sikrer, at aftalerne overholdes.

Vi ved også, at der nogle steder er et fagligt efterslæb i socialforvaltningerne. Derfor er der bevilget 30 millioner kroner til et uddannelsesprogram, som fra i år skal sikre, at de gode intentioner kan føres ud i livet. Samtidig er vi ved at få styr på de problemer, der har været med at overholde behandlingsgarantien i de tidligere amter. Garantien har simpelthen ikke fungeret godt nok, men med bedre indrapportering og øget fokus tror jeg på, det kommer til at virke.

De unge
Jo hurtigere vi kan hjælpe, jo bedre virker det. Især når det handler om misbrug. Med de unge skal vi sætte ind så hurtigt som muligt. Ikke bare med en afvænning, men med en samlet indsats.

Derfor har vi i samarbejde med Kommunernes Landsforening stillet krav til kommunerne om, hvordan de skal håndtere det, når unge under 18 kommer på afveje. Et centralt punkt er, at kommunen sammen med den enkelte unge misbruger skal udarbejde en handleplan for, hvordan den unge kan komme ud af sit misbrug. I denne plan skal der stå, hvilke former for støtte kommunen vil give for at løse den unges misbrugsproblemer og øvrige sociale problemer.

Stofmisbrugere kan ikke hjælpes, hvis de ikke selv spiller med og er involveret i, hvordan og hvilken hjælp de tilbydes. I 2006 viste en undersøgelse, at frit valg i behandlingen af stofmisbrugere kun blev brugt ganske lidt. En af årsagerne var, at det frie valg primært blev knyttet sammen med døgnbehandling. Derfor har jeg fremsat et lovforslag om at udvide det frie valg til at omfatte godkendte private ambulante tilbud. På den måde kan vi bedre skræddersy indsatsen, så vi opnår den bedst mulige effekt og samtidig kan tilpasse tilbuddet til den enkeltes ønsker.

Stofmisbrug er sjældent et enkeltstående problem. Ofte har de, der kommer ud i et misbrug, også andre sociale eller psykiske problemer. Derfor skal indsatsen for at mindske antallet af stofmisbrugere hænge sammen med en generel social og sundhedsmæssig indsats. Sundhedsstyrelsen står for den forebyggende indsats, så unge slet ikke vælger at forsøge sig med stoffer. Hvis man på den måde kan nedbringe antallet af misbrugere, er det selvfølgelig det allerbedste. Og indsatsen for at få mennesker ud af deres misbrug evalueres af kompetente fagfolk, så vi sikrer os, at den tilbudte behandling virker, og at målene nås. For målet er selvfølgelig at få det samlede antal af misbrugere bragt ned. Den opgave er tung, og i mange år har det knebet. Men jeg har ikke givet op.