magasinet-rus.dk

Forside Synspunkt Rusmiddelkultur Danmarks vigtigste råstof

Danmarks vigtigste råstof

Udskriv

Unge er Danmarks vigtigste råstof, siges det ved festlige lejligheder og i skåltaler. Hvor gode er vi egentlig til at tage vare på den ressource?

De seneste måneder har medierne bragt en række indslag om unges alkoholkultur. Indslag, som stiller krav om større ansvarlighed.

  • Dagbladet Politiken refererede resultatet af en undersøgelse blandt 325 unge idrætsudøvere mellem 15 og 19 år. Lidt over halvdelen kunne fortælle, at de har drukket alkohol sammen med deres trænere i idrætsforeningerne. En tredjedel havde desuden fået øl/alkohol af træneren.
  • I Nyhedsavisen blev en Ph.D.-afhandling omtalt. Den bygger på en kvalitativ undersøgelse af 150 unges forhold til alkohol, fra 7. klasse til de gik ud af folkeskolen. Undersøgelsen viste, at alkohol har en næsten rituel funktion blandt de unge og bruges bl.a. til at markere opbrud fra barndommen. Og dem, som ikke drikker, ekskluderes fra fællesskabet.
  • Flere aviser bragte nyheden om, at forbrugerombudsmanden nu har givet et ungdomsrejsebureau besked på at ændre den del af sin reklame, som sælger rejser ved at markedsføre alkohol og unge sammen.
  • Kort efter underholdt DR2 en lørdag aften familien Danmark med billeder fra en alkoholiseret ungdomsrejse sydpå, hvor den eneste solopgang, de unge nød, kom gennem tequilaen.
  • I andre tv-interviews trak forældre til teenagere opgivende på skuldrene og mente, at de unge på 13-14 år nok selv fandt en fornuftig måde at omgås alkoholen på.

DR2's udsendelser med temaet om alkohol viste, at ganske mange danskere har et endog meget afslappet forhold til dette rusmiddel, både når de selv drikker det, og når deres børn og unge gør det.

Det er jo tankevækkende, når en ekspert som overlæge Henrik Rindom ellers kalder alkohol for “den største trussel overhovedet mod de unge”, når man taler om rusmidler. (Misbrugspolitisk Magasin, 4/07).

Massiv alkoholstrøm
Selvom der både er evidens og dokumentation for det, Henrik Rindom siger er der tilsyneladende ingen, som for alvor vil imødegå den trussel.

Spredte forsøg blandt forældrene og folkeskolerne på at indføre alkoholpolitik og alkoholfrie fester, ildsjæles forsøg på at skabe ungdomsfester uden massiv druk i deres lokalområde, oplysende forældreforedrag m.m. er kun meget små diger mod den massive alkoholstrøm, vore unge møder i deres dagligdag: En alkoholkultur med massiv markedsføring, sponsorering af idræt og sport, produktplacering i film og teater, festarrangementer for de unge med mere er det meget synlige resultat af alkoholindustriens svulmende reklamebudgetter.

Skal der for alvor stilles noget op over for det, må både civilsamfundet og politikerne på banen. Civilsamfundet – dig og mig, der som borgere ikke længere gider finde os i, at vore børn og unge sovses ind i alkohol, og derfor tager den nødvendige diskussion med dem, der arrangerer festerne og med vore børn. Og med hinanden om, at vi selv skal drikke noget mindre for at være de gode rollemodeller.

Politisk handling
Vi må sige “slut med al det sprut til vore børn og unge” og forlange handlinger fra vore politikere. De behøver ikke være så berøringsangste, og der er masser af dokumentation for, hvad der skal til på det plan, de opererer fra: Lovgivning, som kan sikre, at børn og unge i mindre grad eksponeres for alkoholreklamer, regulering af tilskud, hvis foreninger ikke laver en alkoholpolitik, tilbagetrækning af bevillinger, hvis beværtninger ikke overholder reglerne, bevillinger til projekter med fokus på en anderledes festkultur og forældreoplysning.

Skal vi ikke se at komme i gang?