magasinet-rus.dk

Forside Behandling Generelt Jeppe har ondt i sjælen

Jeppe har ondt i sjælen

Udskriv

Omkring halvdelen af dem, der behandles i det danske alkoholbehandlingssystem, vender tilbage – igen og igen. Det er meget ofte dem, der også har en psykisk lidelse.

Da Holberg i sin tid stillede spørgsmålet, "Hvorfor drikker Jeppe?", åbnede det manges øjne for, at der som regel er en grund til det, hvis folk drikker. I dag stiller et dansk forskerteam det samme spørgsmål, men med mere psykologiske briller. For nyere forskning viser med stor tydelighed, at grunden meget tit er psykiske problemer. Og at det netop er den gruppe, der ofte vender tilbage i behandlingssystemet igen og igen. De kræver en anden og mere specifik behandling. De er det, man i behandlersprog kalder de dobbelt-belastede alkoholklienter.

Dem er der mange af. Man skønner, at det gælder halvdelen af de omkring 200.000 alkoholafhængige danskere. Og på behandlingscentret Ringgården i Middelfart ser man en del af dem. Stedet er nemlig et døgnbehandlingstilbud til alkoholafhængige, og her modtager man netop mange af dem, der allerede har været i ambulant behandling, men som har brug for yderligere hjælp, støtte og afvænning.

Der skal tages særligt ånd om dobbeltbelastede
Per Nielsen er psykolog og har været fagchef på Ringgården i 17 år:

- De fleste af dem, vi ser her, har en psykisk lidelse samtidig med, at de har et misbrugsproblem. Og det er tydeligt for os, at det i høj grad påvirker, hvor stor succes man har med behandlingen. De drikker, fordi de har psykiske problemer som oftest i den hensigt at dulme smerten indeni. Men de psykiske problemer bliver også forværret eller måske ligefrem fremkaldt af, at de drikker, forklarer Per Nielsen.

- Der skal tages særlig hånd om den slags klienter. For det siger sig selv, at det jo ikke er nok at hjælpe dem med almindelig afvænning. 'Dæmonerne' indeni er der jo stadigvæk. Så de har stor risiko for at falde i og begynde at drikke igen. Her skal der regulær psykologisk og/eller psykiatrisk behandling til, siger Per Nielsen.

Skriften på væggen
- Det er omkring 10 år siden nu, at vi ikke mere kunne undgå at se skriften på væggen, forklarer Per Nielsen.

- Omkring en fjerdedel af dem, vi havde i behandling, droppede ud eller faldt tilbage igen ret hurtigt. Og det var klart, at det især var de dobbeltbelastede, det handlede om. Vi måtte simpelthen erkende, at en stor del af alkoholbehandlingen ikke virkede. Eller også virkede den umiddelbart – men når behandlingen sluttede, gik det galt igen.

Selvom folkene på Ringgården ikke er forpligtede til at forske og udvikle nye behandlingsmetoder, oplevede de det som et MUST at gøre det. For situationen var ikke tilfredsstillende.

- Vi indså, at vi måtte dygtiggøre os i en ny behandlingsform med dobbeltfokus. Det vil sige med fokus på både afhængigheden og på den psykiske lidelse, der ofte er personlighedsforstyrrelser, depressioner og angst.

- Vi erkendte også, at hvis vi ikke selv gik i gang med at uddanne nogle samarbejdspartnere, så ville det ikke blive anderledes eller bedre, tilføjer Per Nielsen.

Bedre sammenhæng i behandlingskæden
Derfor har han i samarbejde med stedets udviklingsleder, Steffen Røjskjær, sat projekt SODA i søen. SODA står for Samarbejde Om Dobbeltbelastede Alkoholklienter, og ideen er at opbygge et samarbejde med en række ambulatorier i landet. På den måde vil man udvikle og afprøve modeller for, hvordan man kan skabe bedre sammenhæng i behandlingskæden mellem ambulant behandling og døgnbehandling.

Fakta om SODA

  • Ledes af Ringgården, fagchef og psykolog Per Nielsen er projektansvarlig
  • Finansieres af Sundhedsstyrelsen
  • Varer til og med september 2009

Deltagende ambulatorier:

  • Alkoholbehandlingen Århus
  • Rådgivningscenter Sønderborg
  • Nordsjællands Misbrugscenter
  • Misbrugscentret Slagelse/Slagelse rådgivningscenter
  • Korsør Rådgivningscenter
  • Alkoholenhederne HS
  • Misbrugsafsnittet Aalborg

Konkret udmønter det sig i en række kursustilbud til alkoholbehandlere i det ambulante behandlingssystem. 65 behandlere fra hele landet har tilmeldt sig kurset, der lærer de ambulante behandlere både at spotte, hvilke klienter der har behov for yderligere psykologisk behandling, og hvilken form for støtte de har brug for, når de kommer tilbage fra døgnbehandlingen.

- Man bliver nødt til at tage de dobbeltbelastede alkoholklienters lidelser lige så seriøst som psykiatriske patienters, siger Per Nielsen.

- Det betyder blandt andet, at det tit tager to-tre år, før klienten er på ret køl igen. Og måske er han eller hun heller ikke 100% alkoholfri straks efter behandlingen. Men med støtte kan han/hun lære at styre sit misbrug bedre på længere sigt og samtidig få mere kontrol med de psykiske vanskeligheder – og dermed en bedre livskvalitet.

Nødvendigt samarbejde
SODA er et model-projekt, der støttes af Sundhedsstyrelsen, og det tages løbende op til revision.

- Det er ikke sådan, at det kun er os, der vil belære behandlerne i det ambulante system. Udgangspunktet er, at vi har et problem her, og I har et problem hos jer. Lad os arbejde sammen om at gøre det bedre, siger Steffen Røjskjær.

- På kurserne tager vi blandt andet udgangspunkt i film og cases. Og der, hvor det virkelig rykker, er, når deltagerne oplever, at de med de redskaber og metoder, vi kan lære dem, kan lave den samme udredning på fem minutter, som de før brugte 20 minutter på.

- I vores ideelle modelforløb får klienten også en 'spiseseddel' med til den ambulante behandler, der tager over, efter vores behandling er slut. På den står der: Gør sådan og gør ikke sådan. Og giv ikke op, men bliv ved i måske to-tre år. På den måde tror vi på, at det kan komme til at virke, siger Røjskjær.

Og indtil videre er projekt SODA blevet godt modtaget af samarbejdspartnerne. Nu hvor den værste turbulens omkring strukturreformen har lagt sig lidt, er der igen ro til at tænke fremad mod nye og bedre mål. Både for behandlerne og ikke mindst for klienterne.

Ved godt hvor skoen trykker
- Det er dejligt, at nogen tager et initiativ som SODA, siger Tine Horn, der er souschef og koordinator i den ambulante alkoholbehandling i Århus.

- For vi ved jo godt, hvor skoen trykker. Det er netop behandlingen af de dobbeltbelastede alkoholklienter, der ikke fungerer godt nok. Så vi har taget imod tilbudet om kurser, videreuddannelse og et udvidet samarbejde med kyshånd.

- Det virker oplagt at koordinere indsatsen bedre. Ideelt set skal vi jo sende de klienter, der ikke kan hjælpes godt nok i det ambulante system, videre i døgnbehandling. Og efter døgnbehandlingen skal vi ofte med ind over igen og støtte klienten ambulant i en periode. Derfor er det meget vigtigt, at vi samarbejder, og at der skabes nogle gode rammer for det samarbejde. Hvis det skal fungere godt, skal vi have meget bedre kontakt med hinanden, end vi før har haft. Det kan betyde, at indsatsen bliver meget mere bevidst – at man ikke bare prøver sig frem.