magasinet-rus.dk

Forside Behandling Ambulant Misbrugere har ofte en dobbeltdiagnose

Misbrugere har ofte en dobbeltdiagnose

Udskriv

Det tjener ikke noget formål at behandle en patient for et misbrug, hvis den tilgrundliggende sygdom ikke også bliver behandlet, mener psykiater.

Op imod halvdelen af de mennesker, der har et misbrug, har også en anden diagnose. Alligevel er der meget få behandlingsmuligheder for denne gruppe patienter, som det offentlige system stort set ikke har villet have med at gøre. Og det er et stort problem, mener Lars Søndergaard, der er Ph.d., afdelingslæge på Rigshospitalets psykiatriske afdeling og ambulatorielæge i Lænken.

- Der er afdeling M på Sankt Hans Hospital, som typisk modtager skizofrene og hashmisbrugere, men patienter med en lettere psykisk lidelse ville aldrig få sådan et tilbud. Der er ikke noget specialiseret tilbud til denne store gruppe, og vi mangler i høj grad behandlingsmuligheder. Man skal opkvalificere nogle centre, der har den fornødne lægefaglige ekspertise til at vurdere og behandle de patienter. Det er en tvingende nødvendig forudsætning for behandling af alkoholmisbrug, siger han.

Lars Søndergaard har arbejdet i Lænken de seneste 10 år og er nu i Lyngby Lænkeambulatorium, hvor han er den eneste psykiater og den eneste, som udelukkende beskæftiger sig med dobbeltdiagnoser.

- Der er stor søgning, jeg har 10-15 samtaler på tre timer. Ude i virkeligheden er der tre måneders ventetid på en psykiater, fortæller han.

Et tveægget sværd
Mange af patienterne med comorbiditet, altså en anden sygdom side om side med misbruget, lider af depression.

- Spørgsmålet er, hvad der kommer først: Depressionen eller misbruget? Det kan være svært at vurdere, og man skal være trænet og se tiden an, før man begynder med medicin, siger Lars Søndergaard.

Og det er en farlig blanding. Depression er den største risikofaktor for selvmord, og alkoholmisbrug er den næststørste.

- Vi behandler depression, det er man nødt til at kunne i et ambulatorium, og mange af de patienter har behov for højt specialiseret behandling, siger han. Angst forekommer også ret hyppigt.

- Det kan være social fobi eller panik-angst. Det er klassisk, at folk skal have en stærk øl i lommen, når de skal på gaden, så de hurtigt kan dæmpe angsten. Alkohol kan være patientens måde at behandle sig selv på, men tit er de ikke opmærksomme på, at det er et tveægget sværd for både depression og angst forværres af alkohol, så meget af tiden bruger vi på at forklare patienten de sammenhænge og lære dem, hvordan man håndterer det mest hensigtsmæssigt, siger han.

Personlighedsforstyrrelser
Desuden er personlighedsforstyrrelser også koblet på et misbrug.

- Vi ser mange patienter, der beskriver aggressivitet, indre anspændthed og psykisk utilpassethed. Vi ser folk med ADHD og DAMP og bipolare lidelser, hvor de drikker i de maniske faser.

Lænken henviser også til angstklinikker eller andre relevante behandlingstilbud, og nogle patienter er så psykisk syge eller selvmordstruede, at de bliver indlagt.

Lars Søndergaard fortæller, at der ingen øvre grænse er for, hvor længe man beholder patienterne i ambulatoriet, og at behandling for misbrug ikke er en kur, man bare kan tage, og så er man rask. Han taler stærkt for, at alle, der har et misbrug, skal udredes af en psykiater for at få afklaret, om der ligger en psykisk sygdom bag.

Mangel på psykiatere
- Det gælder også for hen ved halvdelen af dem, der tager på Minnesota-kur eller går i familiebehandling, at de har en psykisk lidelse, der ikke bliver behandlet. Men hvilket formål tjener det at behandle en patient, hvis han ikke får en psykiatrisk udredning, så man også kan behandle de tilgrundliggende sygdomme, spørger Lars Søndergaard, der medgiver, at noget af problemet er, at der er mangel på psykiatere.

Ifølge Lars Søndergaard kunne svaret være fælles ambulatorier, og at man satte kvalitetsstandarder op, inden man gik i gang med et ordentligt udredningsarbejde.

Overser den psykiske dom
Han mener, at det er et problem, at der også er en tendens til, at man ser alkohol som et socialt problem og rask væk overser den psykiske sygdom.

Der er en overvægt af mænd i ambulatoriet, men kvinder har en højere grad af komorbiditet end mænd. Lars Søndergaard mener, at det er fordi, mænds alkoholmisbrug er kulturbårent, hvorimod kvinder, der begynder at drikke, i højere grad har en psykiatrisk lidelse.

Fakta

  • Halvdelen af de personer, der har et misbrug, har også en psykiatrisk diagnose.
  • Har man en psykisk sygdom, er risikoen for alkoholmisbrug fordoblet.
  • Knap en tredjedel af skizofrene har et alkoholmisbrug.
  • Forekomsten af psykisk lidelse hos misbrugende kvinder er lidt højere end hos mænd.

I ambulatoriet henter ti mænd for hver én kvinde antabus, men til lægesamtaler er det syv mænd og tre kvinded. Mænd har en anden måde at takle det på, de vil hverken ynkes eller moraliseres over, siger han. Alderen går fra 20 til 75 år.

Skjult moralisme
På Lænken kan man komme ind fra gaden og umiddelbart blive taget hånd om. Men henvender en misbruger sig i beruset tilstand på et hospital og beder om at blive afruset, er svaret i langt de fleste tilfælde en afvisning.

- På Bispebjerg bliver folk behandlet, selv om de har en promille. Hvordan kan vi leve med, at man behandler folk så forskelligt? Går folk med ubehandlede abstinenser, rykker tærsklen for abstinenserne næste gang, og de kan få kramper og måske delirium, siger Lars Søndergaard.

- I behandlersystemet ligger en skjult moralisme, der bevidst eller ubevidst siger til de patienter, at det er selvforskyldt, "for du kan bare lade være med at drikke".

Lænkens ambulatorier afviser ikke berusede. De kan ikke sætte sig op i foreningens værested, men må gerne sidde i venteværelset.

- Så tager jeg dem gerne lidt før de andre, især hvis de er støjende. Jeg plejer at sige, at jo før jeg ser dem des bedre, så de kan komme i gang med behandlingen, fortæller Lars Søndergaard.

Legemelig sygdom
Mange af patienterne har også en somatisk comorbiditet, altså en legemlig sygdom ved siden af misbruget. Det kan være abstinenser, og nogle kan være faldet og have slået hovedet. Der kan også være tale om vitaminmangel og leverproblemer.

Første gang en patient bliver afruset, giver man abstinensmedicin og B-vitaminbehandling.

- Man skal være fortrolig med at bruge den og give nok. De praktiserende læger kan klatte med det, men det duer ikke. Patienten skal kunne sove det første døgn. Folk kan komme anonymt på Lænken, og det er vigtigt for nogen. Men når de opdager, at det ikke er så farligt, holder de op med at være anonyme. Jeg kan ikke huske nogen, der har opretholdt det, siger Lars Søndergaard.