magasinet-rus.dk

Forside Alkoholkultur Voksne Løsagtigt fruentimmer eller ærbar skytsengel

Løsagtigt fruentimmer eller ærbar skytsengel

Udskriv

Kvinders måde at drikke på hænger i høj grad sammen med den kønsrolle, samtiden giver dem.

Hvorfor var det omkring forrige århundredeskifte mandigt, når en mand drak, men forkasteligt, hvis ”hjemmets skytsengel” tog sig en bajer et offentligt sted? Hvordan ser vi egentlig i dag på kvinder, der beruser sig? Synes vi stadig, at det er lidt pinligere, end når en mand ”slipper håndtaget”?

Hvis man vil forstå, hvorfor kvinder drikker, som de gør, kan man ikke bare tale om, at det er biologisk bestemt. Eller økonomisk bestemt. Eller reguleret af forretningernes åbningstider. Eller aldersbegrænsning ved salg. Man kommer ikke uden om OGSÅ at tale om, hvad drikkeriet symboliserer i form af forskellige sociale tilhørsforhold. Her spiller kønnet en afgørende rolle. Alkohol har gennem tiderne ikke bare været en drik, men et symbol med forskellig betydning relateret til kønnet. Omkring forrige århundredeskifte blev alkohol for eksempel opfattet som et mandighedssymbol og ædruelighed som et kvindelighedssymbol.

Den ædruelige kvinde
Sociale konstruktioner udvikles altid i en dualitet mellem kønnene, og den ædru og kontrollerende kvinderolle var en hensigtsmæssig samfundsbevarende konstruktion som en modvægt til den drikkende udadvendte mand. Samfundet ville ikke overleve, hvis både manden og kvinden krakelerede. Der skulle én til at holde sammen på familien.

Ikke alle kvinder købte den tildelte rolle som ædruelig. De drak hjemme hos sig selv. Allermest fordømmelse høstede dog de ”faldne” kvinder, der valgte at drikke offentligt. De var næsten pr. definition løsagtige eller prostituerede. Det, at kvinden nød alkohol, blev af samtiden ofte opfattet som et vidnesbyrd om, at hun havde opgivet ikke blot mand og børn, men også sine rent kvindelige kvaliteter.

Men generelt var kvinders alkoholproblemer i hovedsagen mandens drikkeri – det vil sige rollen som drankerens hustru.

Den skjulte druk
Havde kvinden trang til alkohol, blev hun nødt til at undgå at lade sig identificere med fornedrende drikkesituationer i den offentlige sfære. Der findes i sagens natur ingen visuelle gengivelser af kvindens feminine problemdrikkeri i det skjulte. I afholdslitteraturen findes et helt katalog over kvindelige strategier for at undgå, at deres drikkeri skulle blive genstand for offentlighedens granskninger.

- En ivrig Drankerske havde lade sig lave en Vifte, som kunde rumme et ganske antageligt Kvantum Alkohol. Alle Stænglerne i Viften var nemlig hule og havde for oven en ganske lille Ventil, gennem hvilken indholdet kunde opsuges.

Det skjulte drikkeri var i alt fald ikke unormalt, og der blev unægteligt set på det med overraskende beundringsværdig forståelse og overbærenhed i forhold til den fordømmende reaktion, kvindernes åbenlyse og kønsrolleoverskridende drikkesituationer blev mødt med. Det var ikke alkoholen som sådan, der var unaturlig og ukvindelig, men alkoholens symbolværdi i en offentlig og mandlig sammenhæng. Det drejede sig tydeligvis her om at overleve i kvinderollen – ikke at udfordre den sammen med kvinder på restauranter ude i byen.

Retten til at drikke
Det maskuline drikkeri hos kvinden var et tegn på frigørelse, som samtidens afholdsfolk omkring århundredeskiftet for alvor måtte kæmpe imod, men som nok i 1970'ernes kvindebevægelse fik nyt indhold. Kvindens ret til at drikke blev nu for alvor et tegn på uafhængighed og selvstændighed.

Vi ser i 1990'erne igen en tendens til, at kvinder gerne vil være traditionelt kvindelige. Den ændring i kvinderollen giver naturligvis nye problemer for kvinder, der drikker i dag.

Misbrugsbehandlere kan berette om, hvordan især kvinder i dag stadig skjuler deres drikkeri til det yderste. Problemer, der på en måde ligner deres 'formødres' problemer for 100 år siden!

Uddrag fra artiklen ”Alkohol som symbol” fra lærermaterialet Piger og Alkohol, red. Alice Thaarup og Bettina Bisp Jensen. Udkommet på Bogforlaget HER&NU, 2000.

Ovenstående argumentation uddybes i originalartiklen ”Akohol som kønssymbol. Et studie i udviklingen af den kvindelige ædruelighed og udviklingen af de særlige kvindelige drikkemønstre i årtierne omkring århundredskiftet”, og kan læses i: Margaretha Järvinen och Pia Rosenqvist: Kön, Rus och Disciplin - en nordisk antologi, NAD-Publikation nr. 20, Helsingfors 1991. s.39-66 (27 sider), ISSN 0358-7024, ISBN 951-47-5326-7.