magasinet-rus.dk

Forside Forebyggelse Best Practice Det handler om at fastholde medarbejderen

Det handler om at fastholde medarbejderen

Udskriv

I København arbejdes der målrettet med forebyggelse på de kommunale arbejdspladser.

Det handler om at fastholde medarbejderenHistorien er i korthed, at Folkesundhed København gennem de seneste to år har uddannet medarbejdere i Københavns Kommune til at blive nøglepersoner, som kan sætte ord på et alkoholproblem hos en medarbejder eller kollega. Kurserne er blevet sande tilløbsstykker.

- Vi var selv skeptiske i starten. Ville kurserne blive fyldt op, eller skulle vi arbejde hårdt for at få deltagere? Det viste sig, at behovet var så stort, at der har været ventelister på de sidste to kurser, fortæller specialkonsulent Mette Riegels fra Folkesundhed København.

Bedre til at motivere
Nøglepersonerne lærer, hvordan de ser signaler og sætter ord på den bekymring, de har over kollegæns alkoholforbrug. Deltagerne bliver bedre til at motivere til behandling, for det handler jo om at fastholde medarbejderen.

- Alkoholbehandlingen i København står for en del af undervisningen. Nøglepersonerne får på den måde sat ansigt på dem, som de kan ringe til, når der bliver behov for det, forklarer Mette Riegels.

Kurserne udbydes i første omgang til kommunens egne arbejdspladser, og ved udgangen af 2008 har 250 ansatte, fortrinsvis ledere og tillidsrepræsentanter, været gennem kursusforløbet.

Fastholde og støtte
Én af de første deltagere på kurserne var Kirsten Jensen, som er leder i en mindre forvaltning. Trods mange års erfaring med personalesamtaler var hun i tvivl om, hvordan hun skulle gribe det ”private” spørgsmål om alkoholforbruget an.

- Som leder har man jo samtaler af mere alvorlig karakter, hvis noget ikke fungerer hos medarbejderne. Men en samtale, hvor den anden part benægter problemet, den er svær. For hvordan er det lige, man kommer videre, når man ikke har noget håndgribeligt bevis i den forstand, siger hun.

Indsigt i misbrugsadfærd
På kurset fik Kirsten Jensen indsigt i misbrugsadfærd, og hvordan man undgår at blive trukket ind i endeløse diskussioner om forbrug. Hun fik også kendskab til de konkrete hjælpemuligheder, der er lokalt. Og hun fik en kontant viden om, hvordan man griber ind, så man samtidig overholder gældende regler og aftaler.

Hun fik brug for de nye færdigheder kort efter at have gennemført kurset. En medarbejder havde over en længere periode ikke løst sine opgaver tilfredsstillende. Der var også en umiskendelig lugt af gammel alkohol ved ham, og han blev indkaldt til samtale.

Holdt fast på sin antagelse
Kirsten Jensen fremlagde, at opgaverne ikke blev løst ordentligt, og at hun havde en oplevelse af en sammenhæng med et alkoholforbrug, der ikke var foreneligt med jobbet. Medarbejderen mente ikke, han havde et alkoholproblem. Kirsten Jensen holdt fast på sin antagelse uden at diskutere forbrugets omfang. Ved samtalens slutning havde medarbejderen fået en brochure fra det nærmeste alkoholbehandlingssted, og det var aftalt, at han skulle gå derhen.

- Han vidste jo godt, at nu gik den ikke mere. Samtidig fik jeg også sagt til ham, at jeg var indstillet på at holde fast og give støtte til, at han gjorde noget ved sit problem. Men det var ikke til diskussion – det skulle løses.

Med faste mellemrum kom medarbejderen forbi Kirsten Jensens kontor for at vise stemplerne i kontrolkortet fra alkoholbehandlingen, og han blev relativt hurtigt fri af sit alkoholproblem.

Politikker og rammer
Nøglepersonerne er nu en del af den samlede alkohol- og rusmiddelpolitik i Københavns Kommune. En sådan fik København i 2008, og den udgør den basispolitik, som man kan bygge videre på lokalt.

- Det giver god mening at interessere sig for alkoholpolitik og forebyggelse på de kommunale arbejdspladser, for jobbet er noget af det sidste, der ryger, i takt med at alkoholproblemet udvikles, siger specialkonsulent Mette Riegels.

Også på anden vis kan kommunen udfylde en vigtig rolle i forebyggelsen, mener hun.

- Det kunne være lige så let tilgængeligt at få rådgivning om alkohol, som det er om rygestop. Den kommunale forvaltningsstruktur, hvor der er masser af kontakt til borgerne, giver gode muligheder for at tale med dem om alkoholforbruget på en respektfuld og hjælpsom måde.

Skubbe til forståelse
Mette Riegels, som er kandidat i Folkesundhedsvidenskab, peger også på, at kommunerne på en række andre områder kan skubbe til vores forståelse af, hvornår man drikker alkohol – uden at skulle iværksætte dyre indsatser.

- Ved tildeling af alkohol-bevillinger kan man tage hensyn til folkesundheden. Man kan f.eks. følge op på et krav om ansvarlig udskænkning og tage bevillingen, hvis det ikke overholdes. Og man kan etablere alkoholfri/bevillingsfri zoner dér, hvor børn og unge færdes.

Tiden synes moden
Tiden synes at være moden til rammer, der understøtter gode alkoholvaner, mener Mette Riegels og refererer til Trygfondens og MandagMorgens undersøgelse af danskernes holdning til forebyggelse.

- Undersøgelsen viste jo, at der er opbakning til at lave reguleringer på alkoholområdet for at imødegå de unges Europarekord i druk – og jeg tror, at den type regulering vil have afsmittende virkning på de voksnes forbrug også, siger Mette Riegels.

Kirsten Jensen hedder i virkeligheden noget andet, men ønsker anonymitet af hensyn til den omtalte medarbejder.